Flygtninge i Jordan

Instruktion: Se videoerne ovenfor og herunder. Svar derefter på spørgsmålene. Varighed: 25 min.

Flygtninge i nærområderne: Syrere i Jordan (del 2/3) – YouTube

Flygtninge i nærområderne: Syrere i Jordan (del 3/3) – YouTube

Spørgsmål:

•  Hvem af personerne i videoerne lagde du mest mærke til – og hvorfor?
• Ammar går i skole, har et arbejde og har venner. Hvordan adskiller hans liv sig fra dit?
• Hvordan beskriver Ammar livet som flygtning?
• Lyt til sidste del af videoen og teksten i Ammars rap. Hvad handler den om?
• Forestil dig, at der er krig i Danmark, og du er flygtet til Sverige. Hvordan vil du starte forfra? Hvilke interesser og traditioner ville du tage med dig?
• Hvilke udfordringer beskriver Aya?
• Hvad er forskellen på udfordringerne for Aya, Taj og Ammar?
• Hvad tænkte og følte du, mens du så videoerne?

Instruktion: Læs teksten herunder. Varighed: 10 min.

Rigtig mange af de flygtninge, der bor i Jordan, kommer fra Syrien, der siden 2011 har været ramt af en borgerkrig.

Krigen begyndte som befolkningens protester mod præsidenten Bashar al-Assads autoritære styre. Protesterne blev brutalt slået ned af regimet, og oprøret udviklede sig derfra til en borgerkrig mellem oprørsgrupper og Assads styrker. Fra 2015 blev krigen for alvor international, da Rusland begyndte at sende bomber over Syrien, blandt andet for at støtte Assad.  I 2017 angreb USA Syrien som reaktion på et gasangreb rettet mod et oprørskontrolleret område, og Røde Kors har derefter defineret krigen som en international væbnet konflikt.

Krigen i Syrien har kostet næsten 400.000 mennesker livet og sendt millioner på flugt. Mange af dem er flygtet til nabolandene Jordan og Libanon. Cirka 660.000 syriske flygtninge har registreret sig i Jordan, men Jordans regering hævder, at flertallet af flygtninge ikke er registreret, og at landet i virkeligheden huser omkring 1,4 millioner syriske flygtninge. Flygtninge i Jordan udgør derfor en meget stor andel af Jordans befolkning og Jordans regering har meldt ud, at det fattige land når som helst kan bryde sammen.

Kort over Jordan (bemærk Syriens placering)

Som syrisk flygtning i Jordan bliver man behandlet som andenrangsborger og har ikke adgang til arbejdsmarkedet. EU hjælper Jordan økonomisk for at undgå, at landet bryder helt sammen. Den største frygt blandt mange flygtninge er, at Jordan får bedre diplomatiske forbindelser til Assads regime i Syrien. Det kan føre til tvangshjemsendelser, frygter flygtningene, for Jordan har ikke underskrevet FN’s flygtningekonvention. Og der går historier om hjemvendte flygtninge, der forsvinder i Syrien, eller bliver tvunget til at lade sig indrullere i Assads hær.

Kilder: dr.dk, denstoredanske.lex.dk, Røde Kors, Ritzau, DEO Samfundstanker

Instruktion: Læs teksten herunder og svar derefter på spørgsmålene. Varighed: 30 min.

EU arbejder aktivt med flygtningehåndteringen i Jordan, hvor man har haft en repræsentation, en slags ambassade, siden 2002. I 2010 gav EU landet særstatus på grund af dets »vigtige rolle til fremme af stabilitet, moderation og religiøs tolerance i Mellemøsten.« Da de første syriske flygtninge ankom i 2011, var EU’s kontorer derfor for længst etablerede, omend flere kom til. Det skete i samarbejde med internationale organisationer og NGO’er, som alle arbejder under devisen, at den hjælp, der gives til flygtningene, også skal komme de fattigste jordanere til gode.

Omkring halvdelen af, hvad EU donerer, går via den jordanske centralbank til statsbudgettet. Den anden halvdel går til internationale organisationer og NGO’er. EU er nu involveret i 88 projekter i Jordan, hvoraf 27 er specielt rettet mod flygtningene. EU-fonden MADAD, som siden 2014 har haft til opgave at støtte de syriske internt fordrevne samt flygtninge i nærområderne, meddeler, at EU har doneret knap 21 milliarder kroner siden 2011 til dækning af al slags nødhjælp, infrastrukturprojekter, børns skolegang, kontanthjælp og opstartshjælp i Jordan.

EU har svært ved at slå igennem på kerneområder som styrkelse af civilsamfundet og kvinders rettigheder. De jordanske ministerier blokerer eller forsinker processen og mener generelt, at man bør tage hensyn til landets konservative kultur, og at kvinders anliggender varetages bedre af staten.

EU yder derfor en solid indsats på vegne af de 27 medlemslande, men kommer ofte under kritik for ikke i tilstrækkelig grad at bruge donationerne til at få gennemført nødvendige reformer, som kunne gavne landets økonomi og styrke de svage samfundsgruppers rettigheder. Det gælder for eksempel det jordanske regimes diskrimination af syreres adgang til arbejdsmarkedet, som er ét blandt flere punkter, hvor syrerne reelt behandles som andenrangsborgere.

Fx har Jordan truet med at tvinge syrere tilbage til hjemlandet, men tvangsdeportationer kommer aldrig på tale, beroliger man i EU-kredse. For så ville Jordan miste alle de uundværlige støtte–midler, og det kommer til at tage mange år, før Jordan kan klare sig uden.

Finansieringen skal som hidtil varetages af MADAD-fonden, som egentlig er oprettet for at yde nødhjælp til flygtningene. Men som en anonym kilde inden for EU siger: »For politikerne er det svært at forklare, at man skal donere penge til for eksempel Jordans infrastruktur. Det tilfredsstiller de fremmedfjendske elementer i deres hjemlande meget bedre, hvis de siger, at pengene går til flygtningene i nærområderne.«

Spørgsmål:

• Hvilke motiver har EU for at hjælpe Jordan med at håndtere flygtningekrisen?
• Hvilke særlige udfordringer har Jordan ift. at håndtere de mange flygtninge?
• Hvordan adskiller Jordan sig fra Tyrkiet og Uganda ift. flygtningehåndteringen?
• Klik dig ind på dette link til EU’s repræsentation i Jordan. Udvælg et projekt eller et initiativ og forbered en kort (gerne kritisk) præsentation af et af EU’s projekter i Jordan. Se fx under ‘press’.

Instruktion: Læs artiklen om Jordan fra DEO’s bog ’Hjælp dem i nærområderne?’ (8 sider). Svar derefter på spørgsmålene herunder. Varighed: 30 min.

• Hvorfor oplever syriske flygtninge i Tyrkiet og Jordan deres situation så forskelligt?
• Hvorfor er det svært for syrere at genskabe tilværelsen i Jordan?
• Jordan er et relativt stabilt og velfungerende land i Mellemøsten. Hvad er kongens største pressionsmiddel overfor de vestlige donorlande og dermed EU?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved, at de mange flygtninge får mulighed for at integrere sig så nemt i det jordanske samfund?
• Hvilken rolle spiller nødhjælpsorganisationerne i et område, hvor flygtninge langt hen ad vejen klarer sig selv?
• Hvordan forsøger man at undgå, at det kommer til konflikter mellem lokalbefolkningen og de mange flygtninge?
• Skriv et brev på maks en side til EU med en vurdering af, hvorvidt indsatsen i Jordan er effektiv og bæredygtig. Bør man kopiere strategien og bruge den i andre lande?