Foto: Høfde 42 ved Thyborøn, hvor kemifabrikken Cheminova gennem årene deponerede flere hundrede tons gift i sandet.
Lovgivning fra EU er nu med til at sætte meget tydelige rammer for, hvordan virksomheder skal omgås kemi i produktionen.

Der er ingen tvivl om, at kemikalieindustrien potentielt kan gøre stor skade på både mennesker og natur. Frem til 1970’erne var Midtjylland et wild west for kemivirksomheder, hvor man kunne dumpe gift og restprodukter direkte i naturen. Staten gjorde det oven i købet selv.

Siden er området blevet gennemreguleret af både dansk og europæisk lovgivning. I dette modul vil vi se nærmere på, hvad gør EU for at sikre, at kemikalier håndteres sikkert – og hvad det betyder for regionens virksomheder.
Vi vil også se nærmere på, hvorfor EU’s kemikalielovgivning kritiseres for at være utilstrækkelig, da den ikke håndhæves og mange produkter kommer på markedet uden tilstrækkelig kontrol.

1. Døde fisk i et giftigt hav

Fiskeren Aage Hansen vidste instinktivt, at noget var helt galt. På denne dag i 1956 flød der gule og stinkende plamager rundt i Vesterhavet og døde fisk var begyndt at skylle op på stranden.
Ude i horisonten kunne han se skorstenene på den enorme kemifabrik, Cheminova, der var flyttet til området få år tidligere. Cheminova lavede insektmidler til landbruget og var begyndt at eksportere for millioner til hele verden. Der var blot en stor udfordring: Produktionen resulterede i enorme mængder kemiske affaldsstoffer, der måtte skaffes af vejen. Staten havde tilladt, at Cheminova kunne dumpe tonsvis af giftige stoffer direkte i klitterne. De fleste fra lokalsamfundet vendte den anden kind til, for Cheminova skabte masser af arbejdspladser på den fattige egn.

Fabrikken var da også kommet til tangen af én helt bestemt årsag. I 1950’erne var Harboøre Tange et øde område, hvor de eneste mennesker var en lille flok bønder og fiskere, der boede i små stråtækte huse på de vindblæste enge. Cheminova var ellers blevet stiftet i København, men giftstofferne blev hurtigt for meget for storbyens beboere, der krævede at fabrikken flyttede væk.

Det skulle tage mere end 50 års kamp at få myndighederne til at tage ansvar for at oprense området. Her i 2021 er Region Midtjylland ved at finde ud af, hvilket firma der bedst og billigst kan indsamle de 270.000 liter giftige stoffer, der stadig menes at befinde sig under sandet.

Cheminova har siden skiftet navn til FMC og overholder i dag både dansk og europæisk lovgivning på kemiområdet.


FMC (tidl. Cheminova) på Harboøre Tange i Vestjylland

2. Hvad er generationsforureninger?

Forureningen omkring Cheminova er en såkaldt generationsforurening. Indtil 1972 fandtes der ikke love i Danmark, der konkret begrænsede udledningen af giftige stoffer. I Danmark er der derfor ni meget store forureningsområder, hvor giftige stoffer blev dumpet i perioden mellem 2. verdenskrig og 1972.

I 2020 blev der sat 630 mio. kr af på Finansloven til at oprense de mange tusind tons forurenet jord.

Læs mere om, hvad Region Midtjylland gør for at oprense Cheminovas gamle fabriksgrund her. 

3. Hvad gør EU for at regulere kemiområdet?

I dag beskyttes naturen mod forurening gennem flere love. Dels er der den danske jordforureningslov, der regulerer, hvad der skal ske med forurenet jord – og hvem der har ansvaret for at rydde op.

Derudover er der EU-love, der regulerer, hvordan virksomheder anvender og bortskaffer kemikalier i produktionen. Dette er en vigtig del af den forebyggende indsats. Denne kemikalielovgivning kaldes REACH og går i korte træk ud på at det er op til virksomhederne at dokumentere, hvordan de håndterer kemikalier.

Brug 10 minutter på at læse mere om REACH-lovgivningen her. 
Læs derefter denne artikel (på engelsk) om kritikken af, at EU endnu ikke har forbudt det kræftfremkaldende stof Glyfosat (også kaldet Roundup). Læs også denne artikel om, hvordan REACH bliver påvirket af den magtfulde kemi-lobby. 

Gå sammen i par og diskuter:
1) Hvad går REACH-lovgivningen ud på?

2) Hvorfor er det vigtigt at det er EU og ikke kun Folketinget, der laver love på kemiområdet? 
3) Bør EU gøre mere for at begrænse risiciene ved kemisk industri?
4) Hvorfor tror I, at EU har nølet med at forbyde Glyfosat?
5) Hvilken rolle spiller de store kemivirksomheder i forhold til at lave og håndhæve nye love?
6) Kunne man ændre REACH-systemet, så EU kan sætte hårdere ind overfor farlig kemi? Hvordan?

4. Kemiske besøgssteder i regionen

I Region Midtjylland findes der en lang række steder, der kan danne afsæt for en faglig diskussion om EU’s miljø- og kemikalielovgivning.

1) Høfde 42 ved Cheminova er offentlig tilgængelig og har flere info-tavler om emnet. Der kan parkeres ved Rønland Station, hvorfra der er 1 km til fods til havet og høfde 42. Stedet giver et indtryk af tiden før kemilovgivningen i Danmark og på europæisk plan.
2) Virksomheder som Plastix ved Lemvig, Faerch i Holstebro og Daka i Hedensted arbejder alle dagligt med EU’s kemilovgivning.

Gode spørgsmål i forbindelse med besøg på en virksomhed, der håndtere kemi:
1) Hvordan bruger i kemi i produktionen?
2) Hvordan påvirker REACH jeres produktion?
3) Hvis I kunne ændre ét EU-direktiv til jeres fordel, hvilken skulle det så være og hvorfor?