Foto: Elever på rundvisning på den klimasikrede Lemvig Havn, hvor man finder videnscenteret Klimatorium.
Klimaforandringer leder ofte tankerne hen på lavtliggende stillehavsøer eller den smeltende is i Arktis. Man behøver dog ikke at kratte længe i overfladen, før det viser sig, at mange områder i regionen vil være udsatte i fremtiden: Havneområder langs Limfjorden, klitområder på Vestkysten og arealer omkring Storåen og Skjern Å.
EU kan spille en nøglerolle i den grønne omstilling, hvis både den private og offentlige sektor vil være aktive medspillere.
Hvor hårdt rammer klimaforandringerne i regionen? Hvad gøres der for at håndtere konsekvenserne? Og hvilken rolle spiller EU, midtjyske virksomheder og videnscentre i processen?
Herunder kan du gå på opdagelse i undervisningsmaterialet og få inspiration til at arrangere en tur med fokus på den grønne omstilling i regionen.
Havnebyen Thyborøn med 2.800 indbyggere synker langsomt, men sikkert i havet. Jorden under den vestjyske by falder med op mod 1 cm om året viser satellitanalyser. Samtidigt får den globale opvarmning polernes is til at smelte så havene stiger, så byen er under angreb fra to sider. Hvis der ikke gøres noget, kan byen forsvinde under bølgerne i løbet af cirka 150 år. I mellemtiden vil grundvandet i byen blive forurenet af saltvandet fra det stigende hav og forringe livsbetingelserne for byens indbyggere.
Thyborøn er blot en ud af mange midtjyske byer og områder, der trues af klimaforandringerne. Stigende temperaturer vil generelt resultere i mere ekstremt vejr og tørker som den vi så i 2018, vil blive langt hyppigere. Det vil blandt andet ramme regionens 10.000 landmænd, der står bag cirka en tredjedel af al fødevareproduktion i Danmark.
Derudover vil flere af regionens byer skulle forberede sig på hyppige oversvømmelser med potentielt katastrofale konsekvenser. Hvis der ikke investeres massivt i klimasikring, vil centrale dele af byer som Randers, Lemvig, Aarhus, Struer, Bjerringbro, Ringkøbing, Skjern og Silkeborg stå under vand flere gange om året.
Øvelse: Oversvømmelseskortet
I denne øvelse skal du starte med at åbne Datastyrelsens oversvømmelseskort
1. I fanen til venstre vælger du Bluespot 2016 og Havstigning 2016.
2. Vi skruer nu tiden frem til år 2100, hvor den globale havstigning vil være ca. 3 meter i et worst case-scenarie. Indstil Havstigning til 3,0 meter.
3. Zoom ind på et byområde i regionen efter eget valg
4. Eksperimentér med forskellige niveauer af ekstremregn. Et skybrud om sommeren resulterer i Danmark typisk i 15-35 mm regn – i fremtiden vil disse mængder blive større.
5. Nærstuder nu de blå områder og overvej, hvilke samfundsmæssige konsekvenser havstigninger og skybrud vil have i dit valgte område.
EU spiller en central rolle i den grønne omstilling. Med sin massive indflydelse på alt fra landbrugsstøtte til forskning og innovation, kan EU bidrage til at fremskynde processen i alle 27 medlemslande. Men det bliver ikke nemt, for der er mange, ofte modsatrettede, kræfter på spil i europæisk politik.
Nogle lande og virksomheder ser den grønne omstilling som en enorm vækstmulighed, mens andre opfatter den som en trussel mod fx transportsektoren, kulkraftværkerne og olie- og gasindustrien. I Tyskland arbejder der fx op mod 2 mio. mennesker i bilindustrien, mens titusinder er aktive i den polske kulindustri.
Derfor er den grønne omstilling en balancegang mellem at gennemføre effektive forandringer med nye jobs, så millioner af europæere ikke kommer til at stå uden arbejde.
| Fakta: The European Green Deal Planen, der blev kaldt ’EU’s månelanding’, skal:
|
Hovedudfordringen er at EU-landene er vidt forskellige når det kommer til velstandsniveau, afhængighed af fossile brændsler, grøn teknologi og velfærd. Flere østeuropæiske medlemmer argumenterer derfor for at de skal have mere fleksible vilkår i EU’s store klimaplan. Derfor er der lagt op til benhårde forhandlinger mellem EU-landene, for hvordan kan vi blive enige om en klimalov, der både er økonomisk realistisk og tager hensyn til landenes forskellighed?
Øvelse: Mini-rollespil om EU’s grønne omstilling
I skal nu gå sammen i grupper på hver fem elever.
1. I fordeler de følgende aktører mellem jer: EU-kommissionen, Danmark, Polen, arbejdsgiverne og Greta Thunberg. I skal, som disse aktører, tage stilling til EU’s store klimalov – Green Deal.
2. I bruger 10 minutter (i stilhed) på at læse op på jeres tekster og links herunder.
3. I påtager jer nu rollen som jeres aktør og tager en runde i gruppen, hvor I hver på 2 minutter forklarer jeres holdninger til EU’s grønne omstilling. Hvordan skal den gennemføres? Hvem skal betale?
4. Fri debat, hvor I må stille kritiske spørgsmål til hinanden.
5. Evaluering: Hvem er I personligt enige med? Hvad fortalte debatten jer om udfordringerne ved EU’s grønne omstilling?
Aktører: Tekster og links
EU-Kommissionen mener, at en fælles europæisk klimalov er afgørende for at mindske den globale opvarmning og gøre EU til global leder for den grønne omstilling. Det skal være godt for både klimaet og konkurrenceevnen.
Mere info på dansk
Mere info på dansk
Danmark har som mål at reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030. Danmark vil i EU arbejde for en ambitiøs klimalov, som kan beskytte klimaet og samtidig vil være gunstig for danske virksomheder.
Mere info på dansk
Mere info på dansk
Polen har en kæmpe kulindustri og har stadig rigtig mange kulkraftværker i brug. Polen mener at det ikke er muligt at blive klimaneutral i 2050 og vil fastsætte sit eget tempo for den grønne omstilling.
Mere info på dansk
Mere info på engelsk
Arbejdsgiverne mener, at EU’s klimalov er vigtig og god, men den skal ikke gå ud over europæiske virksomheders konkurrenceevne. Flere investeringer i grønne teknologiske løsninger er derfor vigtige for at sikre virksomhederne gode vilkår.
Mere info på dansk
Mere info på dansk
Greta Thunberg og grønne NGO’er er kritiske omkring den kommende EU klimalov. Den mangler bl.a. bedre delmål for drivhusgasudledninger, er baseret på uprøvede grønne teknologier og er derfor for uambitiøs.
Mere info på dansk
Mere info på engelsk
Klimakrisen buldrer derudad med store regionale, nationale og internationale konsekvenser. Som I netop har lært, er der store politiske interesser på spil, der gør det politisk svært at gennemføre vidtgående og effektive løsninger på europæisk plan.
Det betyder dog ikke, at der ikke sker store fremskridt i disse år. I sommeren 2021 lykkedes det at vedtage en juridisk bindende EU-klimalov, der skal sikre at reduktionen af drivhusgasser skal reduceres med mindst 55% i år 2030. Nu venter kampene om, hvilke lande og sektorer, der skal løfte de tungeste byrder.
Region Midtjylland er et af de områder i EU, hvor der sker allermest inden for den grønne omstilling. Regionen er vært for en vifte af virksomheder og offentlige myndigheder, der bidrager til at Danmark kan indfri vores reduktionsmål: Vestas, GreenLab og Klimatorium for at nævne nogle få.
Det er dog stadig et åbent spørgsmål om regionen kan gennemføre en bæredygtig og socialt ansvarlig grøn omstilling. Herunder har vi udvalgt fire cases, der illustrerer nogle af de muligheder og begrænsninger den grønne omstilling har for regionen.
Øvelse: Klimakarrusellen – regionale løsninger og dilemmaer
I går sammen i grupper på hver tre elever.
Foto: Klimatorium i Lemvig
Der er masser af potentielle besøgssteder i regionen, hvor man kan blive klogere på både udfordringer og løsninger.
1. Klimatorium i Lemvig er et nyt videnscenter, der både kan stå for rundvisninger med fokus på klimasikring og oplæg om kystsikring og højteknologiske løsninger på lokale udfordringer. Nogle af disse initiativer modtager støtte fra EU-programmer som LIFE.
2. GreenLab i Skive er en innovativ virksomhed, der har specialiseret sig i at producere og lagre grøn energi. Et godt eksempel på, hvilken rolle offentligt-private partnerskaber spiller i den grønne omstilling, hvilket står centralt i EU’s Green Deal.
3. Plastix lidt udenfor Lemvig er en virksomhed, der behandler fiskenet så plastikken kan genanvendes i alt fra badetøj til stole. Virksomheden følger nøje med i EU-direktiverne på området og har dyb indsigt i lovgivningens betydning for den grønne omstilling.