Den fjerde industrielle revolution buldrer derudaf og fusionerer de fremskridt, man har gjort indenfor eksempelvis kunstig intelligens, tingenes internet, big data, 3D-print og genteknologi. I dette modul dykker vi ned i nogle af de muligheder, dette medfører – såsom øget effektivitet og produktivitet – men også nogle af de udfordringer og dilemmaer, det fører med sig for regionen.

 

1. Muligheder og udfordringer

Innovation og digitalisering står højt på den politiske dagsorden for tiden – både på det globale plan og på det europæiske, nationale, regionale og kommunale plan. Det er der forskellige årsager til. Ifølge World Economic Forum står vi lige nu på tærsklen til den fjerde industrielle revolution, også kaldet Industri 4.0. Begrebet dækker over den hastige teknologiske udvikling, der finder sted disse år og som muliggør alt fra selvkørende biler, 3D-printere, kunstigt intelligente[1] robotter og droner og chatbots. Det er en udvikling, hvor automatiseret produktion digitaliseres i intelligente samarbejdende systemer, og hvor det fysiske og det digitale sammensmeltes fx ved brug af sensorteknologi i fabrikken eller anvendelse af samarbejdende robotter i produktionsprocessen[2]. Det, der adskiller denne industrielle revolution fra den første, anden og tredje er især hastigheden på den teknologiske udvikling.

Mange politiske beslutningstagere mener, at Industri 4.0 rummer et stort potentiale i forhold til at løse store samfundsmæssige udfordringer: Robotter og kunstig intelligens kan for eksempel være med til at øge effektiviteten og produktionen i erhvervslivet, og såkaldte exoskeletter[3] og forskellige brilleteknologier kan være med til at forebygge arbejdsskader og – ulykker. I sundhedsvæsnet kan kunstig intelligens bruges til at diagnosticere forskellige kræftformer, og robotter kan overtage eller hjælpe til med velfærdsopgaver på sygehuse og plejehjem, hvor der er stor mangel på arbejdskraft – en mangel, der ser ud til at blive større i de kommende år. Derudover kan anvendelse af data og droneteknologi optimere vores brug af energi og ressourcer og måske bidrage positivt til at modvirke klimakrisen.

Der kan med andre ord være mange gode grunde til at investere i innovation og digitalisering.

Nogle mener desuden, at Covid-19 pandemien har tydeliggjort, at digitalisering er en afgørende forudsætning for, at vi kan klare os godt som samfund, mens krigen i Ukraine har sat skub på den politiske vilje til at øge EU’s såkaldte strategiske autonomi i forhold til både produktion, forsvar og energi.

Den digitale omstilling har været undervejs og er blevet prioriteret politisk gennem længere tid. Danmark er på nuværende tidspunkt et af de mest digitaliserede lande i EU[4] og har f.eks. gennemgået en omfattende digital omstilling af den offentlige sektor siden årtusindeskiftet. Digitale løsninger som borger.dk, Digital Post, NemID og nu MitID er således efterhånden en integreret del af danskernes hverdag.

Samtidig er der også en række udfordringer forbundet med den digitale omstilling og vejen hen imod Industri 4.0. Dem skal vi se nærmere på med de følgende øvelser.

Del jer op i 4 grupper. Alle grupperne skal lave en kort præsentation for klassen om deres emne. 

Gruppe 1: Cybertruslen

Gennemgå Rådets infografik om ’De største cybertrusler i EU’ og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke cybertrusler er de største i EU?
  • Er der sket nogen udvikling i forhold til cybertruslerne? Hvilke er faldet, og hvilke er steget?

 

Læs artiklen fra Center for Cybersikkerhed og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke typer cybertrusler nævnes i artiklen?
  • Hvad vurderes graden af dem til at være?

 

Gruppe 2: Manglende digitale kompetencer

Gennemgå statistikken fra Eurostat og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke lande ligger i toppen og bunden i EU i forhold til borgernes grundlæggende digitale kompetencer (Basic overall digital skills)?
  • Hvor mange procent af de landes borgere har grundlæggende digitale kompetencer?
  • Hvad er procentsatsen for Danmark?
  • Hvad er gennemsnittet i EU?
  • Hvad kan forklare de store forskelle på tværs af EU-landene?

 

Gennemgå statistikken fra Eurostat nedenfor og besvar spørgsmålene:

  • I hvilke tilfælde er procentsatsen under 50%?
  • På hvilke måder kan de lave procentsatser være en udfordring for EU?

 

Gruppe 3: Tech-giganterne og de digitale platforme

Læs Regeringens pressemeddelelse ’Ny ekspertgruppe skal støtte regeringens håndtering af tech-giganter’ og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke udfordringer med tech-giganterne nævnes i teksten?
  • Er der nogen af udfordringerne, I har hørt om før eller mødt i jeres hverdag?

 

Gennemgå figurerne nedenfor fra Regeringens strategi vedrørende tech-giganterne og besvar spørgsmålene:

  • Kender I tech-giganterne? Hvornår møder I dem i jeres hverdag?
  • Hvordan har udviklingen været i tech-giganternes årlige omsætning? (fig. 1)
  • Hvilke virksomheder var de mest værdifulde virksomheder i 2020? (fig. 2)

 

Gruppe 4: Kunstig intelligens

Se DTU’s video ’Introduktion til AI’ og besvar spørgsmålene.

  • Hvordan defineres kunstig intelligens i videoen?
  • Hvilke eksempler gives i videoen på områder, hvor der bliver anvendt kunstig intelligens i dag?

 

Læs afsnittet ’KI’s trusler og udfordringer’ i artiklen om Europa-Parlamentets ekspertgruppes konklusioner og besvar spørgsmålene.

  • Hvilke trusler og udfordringer nævnes i artiklen?
  • Kan du genkende nogen af dem fra din hverdag?

 

Noter

[1] Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der er i stand til at genkende mønstre, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske, f.eks. droner, der selv kan flyve på missioner og indsamle og bearbejde data eller streamingtjenester, der kan komme med forslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set

[2] Region Syddanmark, september 2017: Robotter og automatisering

[3] Exoskeletter er en ny teknologi, der kan bruges som hjælpemiddel af den enkelte medarbejder til at holde kroppen i en bestemt position eller gøre det mindre belastende at udføre den samme bevægelse igen og igen. (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2021)

[4] Reference til EU publicering – DESI 2022

2. Hvad gør EU i forhold til innovation og digitalisering?

Som i Danmark står både innovation den digitale omstilling også højt på EU’s politiske agenda og har været en særlig prioritet for Kommissionen under den tyske kommissionsformand Ursula Von der Leyen, siden den tiltrådte i 2019. EU regulerer en lang række områder, der har indvirkning på innovation og digitalisering i medlemslandene. Vi skal se nærmere på nogle af dem her.

 

Et Europa klar til den digitale tidsalder

Til at starte med kan I med fordel gå på opdagelse i DEO’s temapakke ’A Europe fit for the digital age’, der kan fungere som en god introduktion til temaet.

 

Digitale tjenester og markeder

Der er i 2022 blevet indgået en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om to nye forordninger, der skal regulere digitale tjenester og digitale markeder i EU.

 

Læs afsnittet ’Tech-giganternes pengemaskine får vigepligt for demokratiet’ i Europa-Parlamentets EP-Nyt, gennemgå fakta-arkene om Forordningen om digitale tjenester og Forordningen om digitale markeder og besvar spørgsmålene:

  • Hvad handler forordningerne om?
  • Hvilke problemer skal forordningerne bidrage til at løse?

 

Kunstig intelligens

I april 2021 offentliggjorde Kommissionen et forslag til forordning, der tager udgangspunkt i en risikobaseret tilgang til kunstig intelligens.

 

Læs afsnittene ’EU og kunstig intelligens’ samt ’Opbygning af tillid gennem verdens første juridiske ramme for kunstig intelligens’ (inkl. Risikokategorier) i Kommissionens artikel ’Ekspertise i og tillid til kunstig intelligens’. Besvar derefter spørgsmålene:

  • Hvilke systemer foreslår Kommissionen at inddele systemer med kunstig intelligens? Vil nogen af dem blive forbudt?
  • Hvilke eksempler gives der på systemer med kunstig intelligens i de fire kategorier?
  • Er I enige i de kategorier, eksemplerne placeres i?
  • Hvilke trin skal udbydere af højrisikosystemer med kunstig intelligens følge for at kunne markedsføre deres produkt på EU-markedet?

 

Maskindirektivet og forslag til en ny forordning om maskiner

Kommissionen har i 2021 fremsat forslag til en ny forordning om maskiner, der blandt andet fokuserer på de nye risici, der er forbundet med maskiner, der anvender kunstig intelligens.

 

Se Dansk Standards video om CE-mærkning, læs deres artikel om maskindirektivet og besvar spørgsmålene:

  • Hvad er CE-mærkning?
  • Hvad maskindirektivet?

 

Læs Sikkerhedsstyrelsens pressemeddelelse om Kommissionens forslag til en ny forordning om maskiner og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke væsentlige ændringer nævnes i artiklen?
  • Hvor langt er EU-institutionerne i lovgivningsprocessen?
  • Hvad forventer Sikkerhedsstyrelsen i forhold til den nye forordnings vedtagelse og anvendelse?

 

Cybersikkerhed

Læs afsnittene ’Fremme af cyberrobusthed’ samt ’Bekæmpelse af cyberkriminalitet’ i Rådets artikel ’Cybersikkerhed: EU’s håndtering af cybertrusler’ og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke initiativer er der taget i EU til at øge cybersikkerheden og bekæmpe cyberkriminalitet?
  • Har I eller nogen I kender oplevet cyberkriminalitet?

 

EU’s datastrategi

EU’s datastrategi består af en række forskellige initiativer, der blandt andet har til formål at skabe et indre marked for data, herunder såkaldt big data, og gøre det nemmere for f.eks. virksomheder at få adgang til dem på tværs af medlemslandene. Gennemgå de tre infoark ’Dataforordningen’, Den Europæiske Datastrategi’ samt ’Big Data’  og besvar spørgsmålene:

  • Hvilke initiativer består den europæiske datastrategi af?
  • Hvilket potentiale rummer dataøkonomien ifølge infografikken?
  • Hvilke fordele vil der ifølge Kommissionen være ved Dataforordningen?
  • Hvad er big data og hvilket potentiale rummer de ifølge Kommissionen?
  • Hvilke udfordringer kan I komme i tanke om ved den europæiske datastrategi?

3. På studietur i Region Midtjylland

I Region Midtjylland findes der en række besøgssteder, der kan danne afsæt for en faglig diskussion om, hvad EU gør i forhold til innovation og digitalisering. For eksempel:

  • Grundfos i Bjerringbro
  • Go Green, Aarhus Kommune, v/ Tine Lai Andersen og Stine Sparrewath: Hvordan arbejder Aarhus Kommune med energiomstillingen? Hvordan gør Aarhus Kommune brug af EU og europæiske samarbejder?
  • Midtjyllands EU-Kontor, v/ Thomas Steen Hansen
    Et indre marked for Forskning, Innovation og Uddannelse (Viborg el. Aarhus)