I EU kan arbejdstagere bevæge sig frit mellem de 27 medlemslande og har ret til at bo der, hvor de finder arbejde. Det bidrager positivt til den økonomiske vækst, men udfordrer samtidig den danske model. I dette modul kan du blive klogere på implikationerne for regionen.

Har du nogensinde bemærket, at det ikke kun er danskere, der arbejder i Danmark? Faktisk har mere end 300 mio. europæere mulighed for finde et arbejde og slå sig ned i Danmark, hvis de derved kan forsørge sig selv. Det er muligt, da alle EU-borgere har ret til fri bevægelighed – altså ret til at bo og arbejde, hvor de vil i unionens 27 medlemslande.

I Region Midtjylland er der for eksempel mange rumænere og polakker ansat i landbruget og en del tyskere og litauere indenfor eksempelvis industriproduktion og IT. I dette modul kan du lære mere om, hvilke muligheder og udfordringer det skaber.

Lærervejledning
Materialet er velegnet til fagene samfundsfag, erhvervsøkonomi og historie på ungdomsuddannelserne og tager cirka 80 minutter at gennemføre.
Materialet består af både tekster, video og gruppeøvelser

1. Introduktion

I alt arbejder 138.000 EU-borgere i Danmark. Fordelene ved arbejdskraftens frie bevægelighed er markante. I gennemsnit bidrager de årligt med 76.000 kr. til de offentlige kasser og er derved en stor gevinst for velfærdsstaten. Derudover kan udlændinge dække en særlig efterspørgsel på arbejdskraft i produktionsvirksomheder eller på sygehusene, så Danmarks økonomi kan fortsætte væksten og sikre bedre velfærd. Derudover er mange mindre kommuner glade for at få flere børn i deres institutioner og skoler – og flere kunder i de lokale butikker.

Den frie bevægelighed har dog også nogle ulemper. Der har været midtjyske eksempler på østeuropæiske håndværkere, der helt lovligt arbejder til en timeløn, der ligger langt under det niveau danske håndværkere får. Det kan finde sted fordi vi i Danmark ikke har en lovbestemt timeløn. Den fastsættes i stedet efter overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Fagbevægelsen har påpeget at spændingerne mellem danske og udenlandske håndværkere kun vil tage til, hvis man ikke finder en permanent løsning på problemet.


Tabel: Udlændinge i regionen fordelt på nationalitet

For at forberede sig på disse udfordringer har EU-Kommissionen prioriteret, at man arbejder for at fastsætte en fælles europæisk mindsteløn. Årsagen til dette er, at man vil sikre, at arbejdstagere vil modtage en retfærdig løn i hele EU. Mindstelønnen er nemlig meget forskellig i EU, hvor den i Bulgarien er lavest med ca. 300 euro om måneden og i Luxemburg er på ca. 2000 euro om måneden. Det lave løn er den primære årsag til at Østeuropa drænes for kvalificeret arbejdskraft.

Kritikken af en fælles europæisk mindsteløn lyder, at EU’s medlemslandes økonomier og leveomkostninger er forskellige. Derudover har vi i Danmark den danske model, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne sammen forhandler lønnen på plads uden politisk indblanding. Mange danskere frygter derfor at EU vil komme til at blande sig i de danske lønforhandlinger i fremtiden – selvom en højere løn i for eksempel Bulgarien vil få flere til at blive og arbejde i deres hjemlande. og derfor fastsættes mindstelønnen ikke af politikerne. Denne praksis gør sig også gældende i Italien, Sverige, Finland og Østrig.

2. Mini-rollespil om fri bevægelighed

Eleverne deles ind i grupper på fem og følger nedenstående trin.

1. Fordel de fem aktører ud på eleverne i gruppen. Eleverne læser op på deres egen aktør via links (ca. 12 min.)
2. Aktørdebat: Gruppen tager en runde, hvor hver elev påtager sig rollen som sin aktør og forholder sig aktivt til de to debatspørgsmål. De øvrige gruppemedlemmer skal spørge ind og være kritiske (ca. 12 min.)
3. Personlig debat: Eleverne træder nu ud af deres roller og forholder sig personligt til debatspørgsmålene. Efter en runde er der fri debat.
4. Opsamling i plenum med fokus på debatspørgsmål og kobling til konkrete erfaringer med europæisk arbejdskraft i regionen (10 min.)

Fem centrale aktører

Fagbevægelsen i DK

Er skeptisk omkring en fælles europæisk mindsteløn, da den kan svække den danske model, ødelægge tilliden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og forværre danske lønninger.
Mere info på dansk

Mere info på dansk

Arbejdsgiverne i DK

Er også skeptiske omkring en fælles europæisk mindsteløn, da den kan svække den danske model, ødelægge tilliden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere samt forværre konkurrencen og danske lønniveauer.

Mere info på dansk

Mere info på engelsk

EU-Kommissionen

Lønningerne i EU er meget forskellige. Derfor mener EU-Kommissionen, at der skal laves EU-lov om en fælles mindsteløn, så arbejdstagerne modtager fair mindstelønninger.

Mere info på engelsk

Region Midtjylland

Regionen arbejder strategisk på at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft fra de øvrige EU-lande og kan derfor se ulempen ved at bedre betalte Østeuropæere bliver hjemme. Regionen må dog ikke have en politisk holdning til en fælles mindsteløn som sådan.
Mere info på dansk

Bulgariens arbejdstagere

Bulgarien har de laveste lønninger i EU. Mange bulgarske arbejdstagere håber derfor, at EU-lovgivningen kan være med til at øge lønningerne i Bulgarien.

Mere info på engelsk

Mere info på engelsk

Debatspørgsmål

  • Hvad mener du om at Region Midtjylland tiltrækker så meget europæisk arbejdskraft?
  • Hvad er de potentielle fordele og ulemper ved at EU fastsætter en europæisk mindsteløn?
  • Hvad mener du generelt om, at EU er med til at udvikle fælles minimumsstandarder for medlemslandenes social- og velfærdspolitik? Det kunne fx omhandle barselsregler, pensionsalder, adgang til uddannelse osv.

Yderligere læsning (valgfrit)

Forholdene på arbejdsmarkedet varierer meget fra land til land, når det kommer til lønninger og arbejdstid. I nogle lande er det fagbevægelsen og arbejdsgiverne som sammen bestemmer vilkårene, mens det i andre er politikerne.Den gennemsnitlige mindsteløn i EU er ca. 880 euro om måneden. I Bulgarien er den lavest og i Luxemburg højest. Danmark har ikke en lovmæssig mindsteløn pga. den danske model, som i forvejen sikrer høje lønninger i Danmark.Den danske model går ud på at arbejdsmarkedets parter selv aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster uden politisk indblanding. Modellen kræver høj organiseringsgrad.En overenskomst er den aftale, som fastlægger de overordnede vilkår på arbejdsmarkedet.EU’s sociale søjle fra 2017 handler om at forbedre de sociale vilkår for EU’s borgere. Foreløbigt er der dog kun tale om principper og ikke egentlig EU-lovgivning.

 

3. Lær mere

4. På studietur i regionen

Der er mange besøgssteder i regionen, der relaterer til temaet om fri bevægelighed

  • 3F og andre fagforeninger er ofte åbne for et besøg med oplæg om social dumping (men også de positive sider ved europæisk arbejdskraft)
  • Landbruget beskæftiger tusindvis af EU-borgere Henvendelse kan evt. foregå via lokale landboforeninger.
  • De fleste kommuner har bosætningskonsulenter, der kender EU-reglerne og arbejder aktivt med at tiltrække europæisk arbejdskraft
  • Større banker har fokus på EU’s finansielle regler og kapitalens fri bevægelighed