Bjerringbro Gymnasium på besøg på Thyborøn Fiskeauktion.

De fleste midtjyder tænker aldrig på kuttere eller fiskekvoter, men på vestkysten er havet helt centralt i livet for mere end 10.000 mennesker. Briternes farvel til EU er blevet en kæmpe udfordring for de mange fiskere i f.eks. Thyborøn og Hvide Sande.

 

I Thyborøn Havn ligger der mere end 50 enorme stålfartøjer og vugger i saltvandet. Mere end 300 fiskere sejler ud herfra for at fange rødspætter, torsk, sild, tobis, sperling, krabber og meget andet. I land sørger en hel hær af smede, elektrikere og arbejdere for at flåden er i topform.

Alt er dog ikke fred og idyl ude ved Vesterhavet. EU’s kvotesystem, Brexit og havmiljøregulativer skaber både muligheder og eksistentielle udfordringer for regionens fiskere.

1. Fiskeriet på Vestkysten

Et af regionens ældste og mest traditionelle erhverv er fiskeriet. I århundreder har fiskere stævnet ud fra havnene i blandt andet Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde. Generationer har levet hårde og farlige liv ved vestkysten, hvor fiskeriet blev en del af den lokale identitet.

For mindre end 100 år siden roede fiskerne stadig ud i store joller, men i dag er det blevet et højteknologisk og industrielt erhverv med gode indtjeningsmuligheder. Et erhverv der skaber jobs for op mod 10.000 personer i regionen.

Igennem de seneste par årtier har fiskerne dog også måtte kæmpe med en del modstand:

– EU’s kvotesystem gjorde en ende på de mindre fartøjer (men var også med til at langtidssikre fiskeriet og fiskebestandene)
– Miljøorganisationer (og nu også staten) kæmper mod bestemte typer af fiskeri som bomtrawl.
– Brexit, altså Storbritanniens udmeldelse af EU, har begrænset danske skibes muligheder for at fiske i Nordsøen, hvilket har kostet op mod 20% i omsætning i nogle havne.
Herunder kan du blive klogere på EU’s betydning for fiskeriet.

Elever fra Bjerringbro Gymnasium besøger en fiskekutter

2. Hvad har EU med fiskeriet at gøre?

EU regulerer fiskeriet i medlemslandene for at undgå overfiskeri. Biologer og eksperter laver løbende vurderinger, hvorefter EU-kommissionen fastlår, hvad de enkelte lande må fange af forskellige fiskearter.

Øvelse
1. Læs om EU’s fiskeripolitik på det danske ministeriums hjemmeside samt på EU-kommissionens hjemmeside. 

2. Diskutér i par eller grupper:

  • Hvorfor har EU en fiskeripolitik?
  • Hvordan fastsættes kvoterne?
  • Hvilke fordele og ulemper vurderer I der er ved at det er EU, der regulerer området?

3. Læs om de danske kvotekonger her og diskutér:

  • Hvorfor indførte man omsættelige kvoter (handel med kvoter) i Danmark?
  • Hvad blev konsekvenserne?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved, at der er såkaldte kvotekonger i dansk fisker?

 

3. Kvoter og Brexit

Storbritanniens udmeldelse af EU havde en lang række benhårde konsekvenser. For eksempel måtte EU-borgere rejse hjem og det indre marked led et stort tilbageslag. I det perspektiv blev fiskeriet set som et mindre, men meget symbolsk offer for Brexit.
I Thyborøn er visse typer af fiskeri, f.eks. tobis, meget afhængigt af adgangen til britiske fiskefarvand. Bekymringen var derfor stor da Brexit-aftalen skulle forhandles på plads. Michel Barnier, der var EU’s chefforhandler, lagde endda vejen forbi Thyborøn for at forsikre fiskerne om, at EU ville gøre alt for at sikre fortsat adgang til britisk farvand.

Opgaver
1. Læs artiklerne, der linkes til i teksten.
2. Diskutér: Hvorfor var danske fiskere bekymrende for Brexit?
3. Se dette indslag om forhandlingerne om kompensation.
4. Hvordan vil politikerne kompensere fiskerne efter Brexit? Hvad mener fiskerne om det?


Elev på studietur til Thyborøn Havn

 

4. På studietur i Region Midtjylland

I Region Midtjylland findes der en række besøgssteder, der kan danne afsæt for en faglig diskussion om Brexit og EU’s fiskeripolitik.

Thyborøn er regionens største fiskerby og står helt centralt i Brexit-debatten. Her kan man forsøge at kontakte:
1) Thyborøn Havns Fiskeriforening
2) Thyborøn Havn
3) Thyborøn Fiskeauktion

Gode spørgsmål i forbindelse med besøg i Thyborøn:
1) Hvordan påvirker Brexit fiskerne og leverandører til fiskeriet?
2) Hvorfor findes der fiskekvoter?
3) Hvis I kunne ændre ét EU-direktiv til jeres fordel, hvilken skulle det så være og hvorfor?