Klimaet er i krise. Hvis der ikke gøres noget, kommer der mere tørke, ødelæggende hedebølger og ekstreme vejrfænomener i fremtiden. Hvilken rolle kan EU spille i den globale klimaindsats?

Se debatvideoen og fuldfør modulerne herunder.

Samlet varighed: 2 lektioner

Sådan bruger du materialet:

  1. Se introvideoen, hvor DEO’s klimaekspert, Kristoffer Kjærsgaard, præsenterer emnet.
  2. Efter videoen skal du diskutere budskaberne i videoen i en mindre gruppe, i plenum eller notere alene på et papir. Hvad handler videoen om? Hvad er temaerne i videoen? Hvorfor er emnet vigtigt at studere?
  3. Læs og svar derefter på spørgsmålene til modulerne nedenunder.
  4. Svarene på spørgsmålene kan enten gennemgås med en lærer eller med andre elever og DEO’s eksperter i chatten herunder.

Del 1: Hvad sker der med klimaet?

Klimaet på jorden har altid forandret sig, men siden år 1800 har man registreret en vigtig og meget farlig tendens: hurtigere klima- og temperaturforandringer end nogensinde før set, og det kan have fatale konsekvenser for alle på vores jord.

Klimaet er i krise, dyrearter dør på stribe, vildere og vildere brande opstår, mere tørke, isen smelter og ekstreme vejrfænomener er blot nogle af eksemplerne på de katastrofale konsekvenser, klima- og biodiversitetskrisen vil medføre, hvis ikke vi gør noget ved den.

Konsekvenserne af disse fremtidsscenarier kan være med til at ødelægge alt omkring os. Landmandens høst ødelægges af tørken og mindre biodiversitet, klimakrisen og vores brug af jord, træ og metaller ødelægger økosystemer, som alle mennesker er dybt afhængige af for at overleve. Hvis bien dør, hvem skal så sprede pollen så planter og blomster kan vokse? Hvis rovdyrets bytte ikke findes længere, hvor skal dens mad så komme fra? Hvis vores madproduktion slår fejl pga. klimaet og tabet af biodiversiteten, hvor skal vores mad komme fra? Og hvor skal vores grise og køer få deres mad fra, så vi kan spise dem?

En af årsagerne til klimakrisen findes i vores samfunds udledning af drivhusgasser. De store udledninger af drivhusgasser kommer bl.a. fra vores brug af de fossile brændsler, kul, olie, benzin og gas. De fossile brændsler har nemlig være ekstremt vigtige for menneskets, og særligt vestens, økonomiske udvikling. For uden brændstof er og var det ikke muligt at rejse langt og hurtigt og produktionen af nærmest alt vi bruger i hverdagen såsom tøj, biler, tog, computere, telefoner osv. er også afhængige af energi fra de fossile brændsler. De fossile brændsler har været med til at give os i Danmark og Europa velstand og velfærd, men de er ligeledes med til at forværre vores klima, og derfor er forskere og politikere enige:

Vi skal redde Jorden og klimaet!

Øvelser:

  • Hvad er klimaforandringer?
  • Hvad er biodiversitet?
  • Hvorfor er det vigtigt at gøre noget ved klimaforandringerne?
  • Hvordan kan det være, at mennesket er blevet ‘afhængige’ af fossile brændsler?

 

Del 2: EU's klimastrategi

EU har i en del år haft klimamål og lavet politik, som har med klimaproblemerne at gøre. EU ratificerede i 2002 Kyotoprotokollen, hvor man forpligtede sig til at reducere drivhusgasudledningerne med 8 % i perioden 2008-2012 i forhold til drivhusgasudledningerne i 1990. EU har også defineret 2020-klimamål og 2030-klimamål og valgte i 2009, for første gang i EU’s historie, at udnævne Connie Hedegaard som klimakommissær.

Men præsentationen af den helt store strategi skulle først finde sted efter Europaparlamentsvalget i 2019, hvor EU-Kommissionen, ført an af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, præsenterede EU’s Green Deal.

Von der Leyen: Green deal is Europe’s Man on the moon moment

Green Deal er ifølge Ursula von der Leyen’s ‘Europe’s Man on the moon moment’. Det er en klimastrategi, som følger Paris-aftalen mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – og helst ned til 1,5 grader, og så er den EU’s nye vækststrategi, som skal øge europæernes økonomiske velstand. Green deal har derfor tre delmål:

(1) Klimaneutralitet senest i 2050: Det betyder, at udledningen af klimaforværrende drivhusgasser er mindre en optaget af drivhusgasserne,(2) Økonomisk vækst uden at bruge for meget af jordens ressourcer(3) Alle i EU, også dyr og naturområder, bliver en del af green deal og ingen bliver ladt i stikken eller bliver fattigere.

 

For at opnå målene i green deal er man derfor i EU-Kommissionen ved at udvikle politik, som kommer klimaproblemerne til livs. Det handler bl.a. om lave en økonomi, hvor alle i samfundet bidrager (virksomheder, borgere, kommuner osv.). EU-Kommissionen mener, at man nu og i fremtiden skal

  • investere i miljøvenlige teknologier,
  • støtte virksomhederne med innovation så de kan finde nye, grønne teknologier,
  • indføre renere, billigere og sundere private og offentlig transport,
  • gøre energisektoren klimaneutral,
  • sikre at bygninger bruger mindre energi og
  • samarbejde med lande, virksomheder og organisationer uden for EU, så ikke kun Europa, men hele verden redder klimaet.

Det er er altså en gennemgribende og enorm grøn omstilling, vores samfund vil opleve, og det vil kræve massive investeringer. Det vil nemlig iflg. EU-Kommissionen koste i omegnen af 1 billion (eller 1.000.000.000.000) euro frem til 2030, og det er ikke alle i EU, som har alt for mange penge at gøre godt med – specielt nu med Corona-pandemien over Europa og resten af verden. Indtil videre har man derfor forslået at oprette en mekanisme for retfærdig omstilling, som samler 100 milliarder euro til de virksomheder, mennesker og EU-lande, der har dårligere økonomier og derfor har brug for ekstra hjælp for at nå målet for EU’s green deal. Nemlig et klimaneutralt EU i 2050.

Øvelser:

  • Hvad er EU’s green deal? Lav en PowerPoint-præsentation, hvor du præsenterer EU’s green deals mange dele. (1) det overordnede mål med green deal, (2) delmålene for green deal, (3) hvad man konkret skal gøre og (4) hvad green deal koster. Hint: brug billeder og farver, som illustrerer, at green deal er med til at komme klimakrisen til livs og gør det overskueligt for modtageren at forstå EU’s green deal. Præsenter evt. Green deal for dine klassekammerater eller del din PowerPoint på Masterclass-facebook
  • Hvorfor har green deal så mange målsætninger, delmål og konkrete tiltag?
  • Hvordan kan lande, virksomheder og borgere drage fordel af green deal?

Del 3: Kan EU's Green Deal redde klimaet?

Green deal er af mange modtaget godt, men der har også været kritik af strategien fra særligt grønne NGO’er, for er den ambitiøs nok, eller skal blive klimaneutral endnu hurtigere end først i 2050 – måske er 2040 et bedre mål? Måske er strategien for ambitiøs og dyr for de europæiske lande, virksomheder og borgere? Nedenunder er der tre ufærdige politiske scenarier, som du skal arbejde videre på.

EU-lande med få penge: Green deal er alt for dyr for EU-landene. Pengene kan og bør i stedet bruges på velfærd og borgerne. For med en gladere befolkning med flere penge og bedre velfærd vil ikke blot levestandarden stige. Det vil også få dem til at gå mere op i miljø og klima. EU skal derfor investere deres penge i EU-landene, så de får bedre velfærd og flere penge til befolkningen.

Virksomhederne: Green deal er virkelig god. Hvis vi fortsætter med strategien, så skal vi nok løse klimakrisen gennem innovation og vækst. Hvis EU anvender strategien, vil det få alle EU-lande til at gå op i klimaet, lande uden for EU vil også blive klimaneutrale og strategien vil i sidste ende give flere penge til EU. Det vigtigste i green deal er, at EU investerer i grønne teknologiske løsninger, så Europæiske virksomheder får konkurrencefordele i forhold til andre Kina, USA og Indien og dermed tjener flere penge, som gør hele EU rigere, samtidig med at vi redder klimaet.

Grønne NGO’er: Green deal er et skridt i den rigtige retning, men den skal være endnu mere ambitiøs. Faktisk bør EU blive klimaneutrale i 2040 i stedet for 2050. EU har penge nok og bør i endnu højere grad prioritere klimaet. Grønne teknologiske løsninger er vigtige, men det er ikke nok til at redde klimaet. Borgere, virksomheder og lande i EU er nødt til at ændre hele deres livsstil og forbrug. Vi er nødt til at stoppe med at spise kød, stoppe med at flyve, stoppe med (…), så vi kan redde klimaet.

Øvelser:

  • Beskriv de tre scenarier ovenover. Hvad karakteriserer scenarierne?
  • Du skal nu vælge at være én af tre aktører: et EU-land med få penge, en virksomhed eller en grøn NGO. Kig på de tre scenarier og beskriv hvorfor, ud fra din aktør, at du er tilfreds eller utilfreds med green deal.
  • Hvordan kan det være, at vi ikke bliver klimaneutrale nu, men først i 2050, hvis vi følger EU’s mål?