Det er svært at forudsige fremtiden. Men vi kan alligevel godt forestille os, at det europæiske arbejdsmarked vil ændre sig på en række forskellige områder. Alt fra velfærd såsom barselsperioden for mænd og kvinder, løn, jobtyper og korte ansættelser er op til debat. Hvad mener EU om fremtidens arbejdsmarked? Hvordan kan fremtidens arbejdsmarked komme til at se ud for dig?
Se debatvideoen og fuldfør modulerne herunder.
Samlet varighed: 2-3 lektioner (modulerne kan gennemføres enkeltvis)
Sådan bruger du materialet:
1. Se introvideoen, hvor DEO’s EU-ekspert, Esther Keller, præsenterer emnet.
2. Efter videoen skal du diskutere budskaberne i videoen i en mindre gruppe, i plenum eller notere alene på et papir. Hvad handler videoen om? Hvad er temaerne i videoen? Hvorfor er emnet vigtigt at studere?
3. Læs og svar derefter på spørgsmålene til modulerne nedenunder.
4. Læs desuden vedlagte links for mere information om emnet.
5. Svarene på spørgsmålene kan enten gennemgås med en lærer eller med andre elever og DEO’s eksperter i chatten herunder.
Del 1: Hvornår begyndte EU at interessere sig for arbejdsmarkedspolitik?
I EU har du frihed. Friheden til at rejse til de forskellige lande og frihed til at arbejde i de forskellige lande. Men friheden har en pris. For selvom du, på lige fod med f.eks. tyskere, svenskere, bulgarere og spaniere, kan arbejde i alle EU’s 27 lande, så betyder det ikke nødvendigvis, at du tager til Østeuropa for at arbejde.
Tværtimod er der større sandsynlighed for, at det er dine østeuropæiske medeuropæere, som tager til Vesteuropa og Danmark for at arbejde. Der er forskellige årsager til dette, men det handler primært om, at østeuropæerne oplever push- og pull-faktorer på det europæiske arbejdsmarked, hvor de i lande som Danmark, generelt, vil opleve bedre arbejdsvilkår, bedre lønninger, bedre arbejdstider osv. Det europæiske arbejdsmarked består derfor af fri bevægelse men også ulige sociale rettigheder og velfærdsydelser.
For at gøre op med ulighederne på det europæiske arbejdsmarked, har EU derfor gennem en årrække forsøgt sig med en række politiske initiativer, som skulle sikre og beskytte borgerne sociale rettigheder på arbejdsmarkedet. De politiske initiativer omfatter:
• Socialpagten (1989): sikrer sociale og økonomiske rettigheder, og den anerkender flere menneskerettigheder inden for beskæftigelse, bolig, sundhed, uddannelse m.m.
• Charteret for grundlæggende rettigheder (2001): styrker borgernes rettigheder, nu når EU var ved at udvide dets medlemslande med flere tidligere lande fra Østeuropa.
• Den sociale søjle (2017): støtter borgerne efter konsekvenserne fra finanskrisen, man havde påvirket hele EU.
Lær mere om EU’s sociale søjle i denne korte video:
Det er dog begrænset, hvad EU kan og må på det arbejdsmarkedspolitiske område. Ifølge EU-traktaten er udvikling og forhandlinger om arbejdsmarkedet nemlig et nationalt anliggende. Dvs. et politisk område som f.eks. Danmark og i det her tilfælde den danske model selv bestemmer udviklingen på og har kompetencerne til at ændre.
Øvelser: • Hvad er det europæiske arbejdsmarked? • Hvad har EU gjort for at sikre et retfærdigt arbejdsmarked i EU? • Hvorfor er det svært for EU at lave politik, som direkte har med det europæiske arbejdsmarked at gøre? • Brainstorm. Hvordan kan EU lave politik, som forbedrer de sociale rettigheder på det europæiske arbejdsmarked?
Del 2: Kan og bør EU skabe et socialt retfærdigt arbejdsmarked?
EU ønsker at udvikle det europæiske arbejdsmarked, så det bliver mere socialt retfærdigt. Men er det muligt, eller er det EU-medlemslandene selv, som må på banen for at sikre et retfærdigt arbejdsmarked?
EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, nævnte i sin 2020 ’state of the union’ tale, at for mange borgere i EU får for lidt i løn. I nogle EU-lande får borgerne så lidt i løn for et job, at de er nødt til have to jobs for at kunne betale husleje, indkøb osv. Derudover er lønningsniveauet imellem EU-medlemslandene meget forskellige.
Ifølge Ursula von der Leyen er løsningen på dette at sikre, at borgere i hele EU har ret til en mindsteløn. Hendes løsningsforslag vækker dog kritik fra arbejdsmarkedets parter, som er en del af den danske model. De mener, at en europæisk lov om mindsteløn vil erstatte kollektive aftaler, som vi kender dem i Danmark. Til dét sagde von der Leyen yderligere, at hendes mål om en mindsteløn ikke vil have en negativ effekt på f.eks. den danske model.
Øvelser:
• Beskriv hvad du ser i søjlediagrammet
• Hvad mener EU-Kommissionen lige nu er det helt store problem på det europæiske arbejdsmarked?
• Hvorfor er f.eks. arbejdsmarkedets parter i Danmark lunke over for ideen om, at EU-Kommissionen ønsker at borgerne i EU får en mindsteløn?
• Du er nu Ursula von der Leyens politiske rådgiver og skal lave en PowerPoint-præsentation om det europæiske arbejdsmarkeds problemer og løsningsforslag til problemerne (vær kreativ med løsningerne; f.eks. mindsteløn, mere økonomisk vækst, lavere skatter osv.) Du mener, at EU spiller en central rolle og er lige præcis den aktør, som kan sikre et godt og socialt europæisk arbejdsmarked med gode velfærdsmuligheder. OBS. brug statistikken med EU-lønninger og kritikken fra danske parter på arbejdsmarkedet som argumenter for mulighederne for en mindsteløn i EU, men vær varsom med for meget information på dine slides. Hvis der er for meget, vil modtageren fokusere på andet end din præsentation.
Del 3: Hvordan sikrer vi et fair arbejdsmarked i fremtiden?
EU-Kommissionen ønsker mindstelønninger på det europæiske arbejdsmarked og mener, at det er en løsning for fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens arbejdsmarked byder dog også på andre udfordringer: globalisering, digitalisering, demografiske forandringer og klimaet.
Globaliseringen betyder, at europæiske virksomheder og stater ikke kun konkurrerer med hinanden, men også med alle andre lande i verden. Den globale konkurrence vil påvirke det danske og europæiske arbejdsmarked.
Digitaliseringen betyder, at fremtidens arbejde vil foregå digitalt – altså over mails, Facebook, Instagram osv. Det betyder også, at robotter og teknik i højere grad vil producere fremtidens varer i stedet for mennesker.
De demografiske udfordringer handler om, at vi i Europa har en aldrende befolkning. Det betyder i store træk, at vi bliver færre mennesker i Europa, som skal lave den samme mænge arbejde i fremtiden.
Klimaet har betydning, for vi er nødt til at gøre noget ved vores industrielle samfund. Mennesker, særligt i vesten og Europa, overforbruger jordens ressourcer og vores produktion af varer og tjenesteydelser medfører store udledninger af CO2 og dermed temperaturstigninger, som i fremtiden vil forårsage hedebølger, tørke, havene stiger og ekstreme vejrfænomener.
Løsningerne på fremtidens arbejdsmarked kan være alt fra teknologi, deling af arbejde, højere lønninger, mere handel, mindre handel osv. Løsninger er mange, men måske er det kun få af disse løsninger, som vil definere fremtidens arbejdsmarked. Hvordan tror du, at fremtidens arbejdsmarked vil se ud?
Øvelser:
Hvad er udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked i EU?
Hvorfor er det svært i EU at løse alle disse udfordringer – både individuelt og samtidigt?
Lav en valgplakat. Vælg én af de fire ovennævnte udfordringer på fremtidens arbejdsmarked og forklar gennem valgplakaten, hvorfor disse problemer bør tages seriøst. Hint: brug slogans, korte vendinger og evt. et billede, som fanger læserens øjne og interesse. Brug PowerPoint eller https://www.canva.com/ til at lave valgplakaten.
