EU’s forsvarspolitik udvikler sig med hastige skridt. Men er det nødvendigt? Argumenter for videreudviklingen af et EU’s fælles forsvar er mange. Men ét hovedargument er, at EU selv bør kunne forsvare sig – og helst uden alt for meget hjælp fra storebror mod vest: USA. Hvad betyder det, at EU udvikler fælles forsvarspolitik? Og har det indflydelse på NATO-samarbejdet?
Se debatvideoen og fuldfør modulerne herunder.
Samlet varighed: 2 lektioner
Sådan bruger du materialet:
Frankrigs præsident Emmanuel Macron kalder NATO for “hjernedød” og USA’s præsident Donald Trump siger, at han og USA ikke nødvendigvis vil garantere at hjælpe de europæiske lande, hvis de får brug for militær assistance. Hør Macrons forklaring herunder:
Trump argumenterer for, at for få NATO-medlemslande betaler, hvad de har lovet for at være med i forsvarssamarbejdet. Nemlig 2 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP).
Macrons årsag til at erklære NATO hjernedød kan findes i den manglende koordinering mellem NATO-landene. I Syrien samarbejdede f.eks. amerikanske styrker med kurdiske styrke i kampen mod Islamisk Stat. Men da USA kaldte sin tropper tilbage til USA, valgte Tyrkiet, som er et NATO-medlemsland, at angribe de kurdiske styrker, som få dage inden var allierede med NATO og USA i kampen mod terror og mere specifikt Islamisk Stat.
Der er altså stridende synspunkter i NATO-alliancen, og Ikke nok med det så ser man også, at regionale magter prøver at få indflydelse i verden. Dette tæller lande som Rusland og Kina, hvilket for lande som Frankrig, USA, og ja, selv EU til at tænke ‘vi er nødt til at gøre noget’.
Opgaver:
Tumulten omkring NATO, Trumps erklæringer om, at man fra USA’s side måske ikke vil hjælpe sine tætteste, allierede i Europa og de voksende regionale magter i bl.a. Rusland og Kina har været med til at sætte skub i EU’s forsvarspolitiske udvikling. Se en kort intro i videoen herunder.
En række europæiske lande valgte derfor d. 11. december 2017 at etablere et permanent struktureret samarbejde (PESCO), som har til sinde at give EU-landene mulighed for at “arbejde tættere sammen på sikkerheds- og forsvarsområdet”. Et område, som EU ikke har udviklet politik til før, da EU jo normalt har haft fokus på markedet, fair konkurrence, fælles standarder i produktion af vare osv. PESCO-samarbejdet har yderligere til formål for medlemslandene “at udvikle forsvarskapaciteter, investere i fælles projekter og forbedre deres væbnede styrkers operationelle beredskab og bidrag.” Altså, igen, områder som måske ikke helt har med det europæiske marked og fair konkurrence at gøre.
Man skal kigge yderligere et par år tilbage for at finde årsagen til, at PESCO-samarbejdet kunne etableres og generelt komme på tale. Faktisk tilbage til Lissabon-traktaten fra 2009, som på ny definerede, hvad EU kan, skal og må gøre. Dette inkluderede ændringen af en vigtig artikel. Nemlig artikel 42(6), som åbnede op for militært samarbejde mellem EU-medlemslandene.
PESCO-samarbejdet har indtil videre udmundet sig i 17 forskellige projekter. Projekterne er dog stadig af mindre karakter, heriblandt en medicinsk kommando, militær mobilitet og fælles militærtræning, og de erstatter derfor ikke NATO-missionerne, som finder sted ved tidligere og stadigt usikre regioner såsom Afghanistan.
Øvelser
Hvordan fremtidens forsvarssamarbejde for Danmark og EU udvikler sig, er svært at forudsige, men der er alligevel et par scenarier, man kan forestille sig vil ske.
Herunder kan du læse fire mulige fremtidsscenarier og videreudvikle på disse. Vær kreativ og forestil hvordan fremtiden vil se ud; vil PESCO udvikle sig yderligere? Hvordan vil NATO se ud i fremtiden? Vil Præsident Trumps skarpe udmeldinger om ikke at hjælpe europæiske lande, hvis de angribes, stå ved – også når andre, nye præsidenter vil komme til i USA? Og hvad med Emmanuel Macrons mening om, at NATO er “hjernedød”? – Giver det mening og bør NATO-samarbejdet gentænkes eller er PESCO eller måske et tredje alternativ en mulighed? Skriv videre på dit scenarie og del det i chatten herunder.
Fremtidsscenarie 1: NATO skal reformeres. Hvis vi i NATO-samarbejdet, lidt ligesom Emmanuel Macro ønsker det, definerer terror og vores fjender på samme måder, vil NATO blive endnu stærkere. Derfor skal NATO-landene…
Fremtidsscenarie 2: PESCO udvikles yderligere, så europæisk militær bliver mere ens, producerer sammenlignelige krudt og kugler og deltager i flere fælles militærprojekter. Danmark stemmer om, om man stadig vil have forsvarsforbeholdet eller ej. Styrkelsen af PESCO og den fælles europæiske forsvarspolitik styrker NATO-samarbejdet. Derfor skal PESCO…
Fremtidsscenarie 3: NATO-samarbejdet har for mange forskellige særinteresser mellem medlemslandene. Tyrkiet flirter med Rusland og angriber tidligere allierede af de europæiske NATO-lande – EU kan ikke gå med til det længere. De europæiske lande er nødt til samlet at beskyttet sig selv og kan i mindre grad stole på NATO-samarbejdet. Derfor skal PESCO…
Fremtidsscenarie 4: PESCO forbliver, som det er, og NATO ligeledes. Dét, der er brug for, er et tredje forsvarssamarbejde: Danmark skal deltage i “The European Intervention Initiative” (E21), da samarbejdet gør…