I dette modul skal vi arbejde med skat og især selskabsskat. Selskabsskatten er en sats for, hvor meget virksomheder skal betale i skat.
I EU er selskabsskatten blevet lavere og lavere, og det har medført, at EU vil prøve på at stoppe det, man kalder ræset mod bunden. Det er dog EU-medlemslandene selv, som har kompetencerne til at rokke ved selskabsskatten – og altså ikke EU.
Se debatvideoen og fuldfør modulerne herunder.
Samlet varighed: 2 lektioner
Sådan bruger du materialet:
Forestil dig, at din ven betaler mindre skat end dig, selvom I tjener lige mange penge. Det lyder måske lidt uretfærdigt. Men forestil dig så, at du lige pludselig får lov til at betale endnu mindre i skat, så din ven lige pludselig kommer til at betale mere end dig. Lidt efter det så får han lov til, igen, at betale mindre i skat, og lige pludselig betaler I begge så lidt, at ingen betaler skat.
Det er cirka den udvikling, man ser i EU-området, når det handler om selskabsskatten. I EU er det nemlig sådan, at det er EU-medlemslandene, som bestemmer, hvor høj skattesatsen skal være. Det betyder nødvendigvis ikke, at landene automatisk sænker skatten for virksomhederne, men man ser alligevel en tendens, hvor de europæiske lande gør selskabsskatten mindre og mindre.
Kigger man i hele EU, skal virksomhederne i dag i gennemsnit betale 21,9 % i skat. Men kigger man tilbage til midten af 1990’erne, så betalte den gennemsnitlige virksomhed i Europa omkring 34 %. Et argument for at selskabsskatten skal falde er, at andre lande sænker deres selskabsskat, og når selskabsskatten sænkes, så bliver virksomheder bedre til at konkurrere, da de jo lige pludselig får flere penge eller færre udgifter (skat). Problemet med den lave selskabsskat er til gengæld, at statskasserne muligvis får færre penge end tidligere og dermed færre penge til velfærd såsom skoler og hospitaler.
Øvelser:
EU bestemmer ikke skattesatsen på virksomheder i EU, men det afholder ikke EU fra at mene noget om selskabsskattepolitikken i EU. EU vil på den ene side sikre, at selskabsskatten ikke falder for meget, da det har konsekvenser for EU-landenes statskasser og velfærdsydelser. På den anden side vil EU også sikre virksomhederne gode forhold, hvor selskabsskatten er tilpas lav, så den ikke påvirker virksomhedernes konkurrenceevne og overskud.
EU-Kommissionen har bl.a. fremlagt en pakke som arbejder imod skatteunddragelse. Pakken går ud på at skabe en mere fair, mere simpel og effektiv selskabsskat i EU, så EU-landene får flere skattekroner fra virksomhederne. Derudover anbefaler EU, at man har en skattesats og skatteregler, som ikke negativt berører det indre marked – altså fair konkurrence, evnen til at lave overskud i virksomhederne, salg af varer, tjenesteydelser osv. Ikke nok med at EU har forsøgt at lave en pakke og generelle anbefalinger til EU-medlemslandene om ikke at sænke selskabsskatten for meget, så har EU også anklaget lande for at give for at sætte selskabsskatten for lavt.
I Irland har man f.eks. givet Apple særdeles gode skatteforhold, da virksomheden før har betalt helt ned til 0,005 % i skat af sine indtægter i Europa. En anden knast med Apple var og er stadig for EU-Kommissionen, at størstedelen af Apples indtægter primært kommer fra hele EU-området – dvs. de andre 26 EU-lande – og altså ikke kun i Irland. Apple flytter altså penge rundt i EU og til sidst til Irland, hvor de betaler meget lidt i skat.
EU-kommissionen ført an af den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har derfor slæbt bl.a. Irland og Apple i EU-Domstolen for at give for lave selskabsskattesatser til Apple. Argumentet fra Vestager o g EU-Kommissionen var, at de lave skatter gav Apple en unfair konkurrencefordel på det indre marked, hvis ideal og ønske er fair konkurrence. Vestager og EU-Kommissionen har dog tabt sagerne ved EU-Domstolen, og Irland kan derfor stadig Apples selskabsskat så tosset de vil.
Øvelser:
EU’s politik på selskabsskatten er altså minimal, og de europæiske lande viser, at de konkurrerer om, hvem der har den laveste skattesats og dermed bedste konkurrencevilkår for virksomheder i de forskellige lande.
Problemet med selskabsskatten går dog dybere, end hvad vi ser i EU og mellem EU-landene. EU-medlemslandene og virksomhederne i EU konkurrerer nemlig også med resten af verden om, hvem der kan give virksomhederne de bedste konkurrencevilkår og dermed mulighed for at skabe økonomisk udvikling, som kan udmunde i flere arbejdspladser, mere velfærd m.m.
Den stigende globalisering i verden gør verden mindre. I EU og Danmark handler vi med flere og flere lande rundt omkring i verden, men med stigende handel følger også mere konkurrence mellem landene. Spørgsmålet for fremtiden er, om ræset mod bunden af selskabsskatterne stopper? Eller om selskabsskatterne reelt ender på bunden engang i fremtiden.
Øvelser: