Fake news. Hvad er ægte og hvad er falske nyheder? Efter det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev det mere tydeligt end tidligere, at man er nødt til at gøre noget ved fake news. Fake news kan i værste tilfælde have direkte indflydelse på valgresultater, vores demokrati og dermed magthaverne. Men hvad gør EU med fake news? Og er EU’s strategi god for demokratiet?

Se debatvideoen og fuldfør modulerne herunder.

Samlet varighed: 2 lektioner

Modul 3: Fake news

Sådan bruger du materialet:

  1. Se introvideoen, hvor DEO’s EU-ekspert, Vibe Termansen, præsenterer emnet.
  2. Efter videoen skal du diskutere budskaberne i videoen i en mindre gruppe, i plenum eller notere alene på et papir. Hvad handler videoen om? Hvad er temaerne i videoen? Hvorfor er emnet vigtigt at studere?
  3. Læs og svar derefter på spørgsmålene til modulerne nedenunder.
  4. Svarene på spørgsmålene kan enten gennemgås med en lærer eller med andre elever og DEO’s eksperter i chatten herunder.

Del 1: Fake news og EU

Du har måske hørt præsident Trump skrige Har han ret i, at nyheder om ham er falske? Eller er de det modsatte af, hvad han siger? Nemlig ægte? Måske spreder han selv fake news? Tiden med fake news er over os, og det betyder, at du og jeg er nødt til at være kritiske over for de nyheder, som vi modtager dag ud og dag ind gennem de gammeldags medier, Facebook, Instagram osv.

Den store deling og spredning af fake news kan true den demokratiske samtale, fordreje sandheden og vildlede befolkningen i f.eks. Danmark, fordi det får folk til at tro på usandheder om, hvad der sker rundt omkring i verden, om medlemmer af folketinget og forskning. Men hvad gør EU for at komme fake news til livs?

For at bekæmpe Fake news lancerede EU-Kommissionen derfor i 2015 arbejdsgruppe East StratCom Task Force Det skete efter flere sager, hvor især Rusland havde delt fake news – eller desinformation – som arbejdsgruppen kalder det. Arbejdsgruppen, som desuden hører under EU’s fælles udenrigstjeneste, var startskuddet på EU-Kommissionens kamp mod desinformation. Samme år oprettede East StratCom Task Force projektet EUvsDisinfo, som fik til opgave at forudsige, fortælle om og svare på russiske desinformations-historier.

I 2018 formulerede EU-Kommissionen et kodeks mod desinformation, hvori Facebook, Google, Twitter m.fl. erklærede sig enige i EU’s kamp mod desinformation. Derudover skriver EUvsDisinfo, at de har samlet og gemt ca. 6500 russiske fake news til og med i dag på deres hjemmeside.

 

Øvelser:

  • Hvad er fake news eller desinformation?
  • Hvad er problemet med fake news?
  • Hvad er EU’s strategi mod fake news?
  • Hvorfor samarbejder EU-Kommissionen med selskaber som Facebook, Google og Twitter i bekæmpelsen mod fake news?
  • East StratCom Task Force er en del af EU’s fælles udenrigstjeneste. Men hvad er egentlig det overordnede og vigtigste formål, når man arbejder under EU’s fælles udenrigstjeneste?

Del 2: udfordringerne ved fake news

 

EU-Kommissionen påstår, at fake news strider mod EU’s charter om grundlæggende rettigheder fra 2012. Der kan nemlig argumenteres for, at fake news påvirker folks tillid til politikere, medier, eksperter m.fl. Fake news kan desuden påvirke offentlige debatter negativt og svække ytringsfriheden, da folks holdninger lige pludselig skal faktatjekkes i langt højere grad, når man jo ikke ved, om det, folk siger, er fup eller fakta.

 

 

Facts om fake news i EU (2018), lavet af Eurobarometer:

  • 37 % af de adspurgte finder fake news hver dag. 71 % er overbeviste om at kunne gennemskue fake news.
  • 85 % af de adspurgte mener, at fake news er et problem i deres land. 83 % mener generelt, at det er et demokratisk problem.

 

Det er dog ikke uden kritik, at EU-Kommissionens strategi mod fake news bliver modtaget. EUvsDisinfo er afhængige af et uafhængigt netværk af 400 eksperter, som skal finde hoved og hale i mulige falske nyheder. Tidligere har det dog vist sig, at det er meget få af de 400 eksperter, som er aktive på hjemmesiden. Man oplevede også for år tilbage, at EUvsDisinfo erklærede tre nederlandske medier som spredere af fake news – det viste sig senere af EUvsDisinfo tog fejl i deres vurdering. Der argumenteres desuden for, at de 400 faktatjekkere måske selv har en politisk holdning eller kan tjene penge på en falsk historie. Man skal måske være varsom med at tro på, hvad faktatjekkerne mener om de forskellige emner. Endeligt er der et demokratisk kritikpunkt om, at politikerne ikke bør blande i de frie medier – tværtimod bør det udelukkende være medierne, som faktatjekker politikerne.

På trods af kritikken bliver EU-Kommissionens strategi mod fake news stadig hyldet for dets idé om at samarbejde med private virksomheder som Facebook og sammen gøre op med fake news og komme det til livs. Men er strategien om, at virksomheder og EU-Kommissionens EUvsDisinfo-projekt skal tjekke vores nyheder nok? Eller skal borgerne selv kunne skelne mellem fup og fakta?

 

Øvelser:

  • Beskriv hvad du tænker om videoen lavet af EU vs Disinformation samt videoens budskad
  • Noter i bulletpoints udfordringerne med EU-kommissionens strategi mod fake news. Brainstorm derefter andre strategier, som kan stoppe fake news.
  • Brug 10 min. på at søge efter nyheder på internettet. Find og noter to rigtige nyhedsoverskrifter og find derefter selv på to forkerte overskrifter. Vis dem til en klassekammerat og test, om personen kan regne ud, hvilke nyheder er ægte eller falske. Kig evt. på https://euvsdisinfo.eu/
  • Hvad kan der ske, hvis EU-Kommissionen begynder at have en mening om al journalistik? Skriv to beretninger på 7-10 linjer fra år 2100. Den ene tager udgangspunkt i, at EU-Kommissionen kontrollerer al journalistik og den anden om en verden hvor tech-giganterne tager ansvar og er blevet dygtige til at udpege fake news.
  • Hvordan kan du blive bedre til at finde fake news artikler og hvordan kan din viden hjælpe andre med at komme fake news til livs?