REPORTAGE. Tirsdag den 29. januar afholdte DEO en konference i Aarhus, hvor 75 undervisere var mødt op i Dokk1 for at blive klogere på det kommende Europa-Parlamentsvalg. Dagen bød på oplæg fra forskere, undervisere og politikere, der gav deres bud på nogle af de vigtige temaer, som vil blive debatteret frem mod valget d. 26. maj.
Af Søren Boserup Lauritsen
Sidder lobbyisterne på magten i Bruxelles? – Oplæg ved Anne Skorkjær Binderkrantz, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Første oplægsholder var Anne Skorkjær Binderkrantz, som fortalte om lobbyisters rolle i EU-lovgivning. Selv om lobbyisme ikke direkte har noget med Parlamentsvalget at gøre, så blev det gjort klart, at lobbyisterne så sandelig har meget at sige i den daglige arbejdsgang i Bruxelles. Netop derfor er det vigtigt at fremhæve dette tema ved det kommende valg, for at høre hvad de politiske kandidater vil gøre ved lobbyisternes stigende indflydelse.
”Men er det så godt eller skidt med lobbyisme?”. Det spørgsmål kan man, ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz, ikke give et simpelt svar på. For lobbyisme betyder på den ene side, at særinteresser bliver favoriseret fremfor almeninteresser, mens det på den anden side dog også kan betyde, at borgerne får mulighed for at blive hørt. Vurderingen af lobbyisme bør derfor handle om balancen samt graden af åbenhed. Og her blev det fortalt, at Bruxelles i visse tilfælde faktisk er bedre end sit dårlige rygte. Men man bør dog eksempelvis være opmærksom på, at erhvervslivet og offentlige myndigheder langt oftere bliver inddraget i lovgivningsprocesser end fagforeningerne.
EU og Rusland: Konflikt så langt øjet rækker? – Oplæg ved Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
”Rusland er tilsyneladende en ganske oplagt samarbejdspartner for EU, men sådan blev det altså ikke”. Jakob Tolstrup startede med en opremsning af, hvad der er mest betydningsfuld for et godt partnerskab. Her blev det fremhævet, at geografisk nærhed og gensidig økonomisk afhængighed ofte vil drive to parter sammen i et partnerskab. Men selv om begge kriterier er opfyldt, så har de seneste ”28 års skuffende EU-Rusland historie” været præget af konflikter, især efter invasionen af Georgien og senere Krim.
Tolstrup fremhævede, at der findes ganske modsatrettede udlægninger af, hvorfor situationen er blevet så anspændt. Visse kredse mener, at det hele er EU’s skyld, eftersom EU har udvidet sig ind i den russiske interessesfære og dermed fremprovokeret en konflikt. Andre vil dog påpege, at ingen af de Central- og Østeuropæiske lande er blevet tvunget ind i EU. Det er derfor udelukkende Rusland og Putin, som har skabt det problematiske forhold, både gennem de forskellige invasioner, men også ved at modarbejde vestens interesser i Syrien og lukke for gassen til Ukraine. Og så længe man ikke kan komme til enighed om problemets kerne, ja, så er der ikke nogen bedring i sigte.
Hvordan engagerer man de unge i EU-valget? – Merle Singer-Lippert, Dansk Ungdoms Fællesråd – Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentet i Danmark
Den demokratiske deltagelse blandt unge er alt for lav. Bare 38% af de unge mellem 18-24 stemte ved det seneste valg, og det ønsker Merle Singer-Lippert fra DUF at gøre noget ved. I bund og grund, så handler det om at skabe det, som hun kaldte for ’demokratisk selvtillid’: ”Den viden, som I tager med herfra, og som I videregiver til jeres elever, den skal også kunne omdannes til holdninger. I kan styrke de unges demokratiske selvtillid ved at give dem en faglig ballast men også ved at give dem muligheder for at udtrykke deres holdninger.” Sådan lød én af opfordringerne og Merle Singer-Lippert sluttede af med endnu et godt råd: ”Husk at formidle de temaer, som de unge allerede interesserer sig for!”
Thomas Jørgensen fra Europa-Parlamentet i Danmark tilsluttede sig Merles idéer, og fortalte desuden om, hvordan Europa-Parlamentets kampagne ”Denne gang stemmer jeg” tager sig ud, og hvordan underviserne selv kunne inddrage deres elever i kampagnen. Thomas Jørgensen viste derudover nogle bemærkelsesværdige statistikker frem omkring ungdoms-stemmeprocenten i forskellige lande, og især havde han én anke: de svenske unge er meget bedre til at møde op i stemmeboksen end de danske. Budskabet var derfor klart frem til det kommende valg: ”Vi skal i det mindste stile efter at være bedre end svenskerne”
Et splittet EU? Forskelle på EU-opbakningen i nord, syd, øst og vest. – Oplæg ved Catharina Sørensen, forskningschef ved Tænketanken Europa
Efter en grundig gennemgang af ungdommens forhold til EU, var det tid til at kigge på det større billede og se, hvordan forskellige europæiske befolkningsgrupper forholder sig til spørgsmål om EU. Catharina Sørensen fremlagde en række opsigtsvækkende beskrivelser og overraskende statistikker om danskeres og andre europæeres opfattelser af EU-samarbejdet. Eksempelvis er der brug for bedre faktuel viden om EU: ifølge en undersøgelse foretaget af Catharina Sørensen, så kunne kun 2% af de adspurgte danskere svare på, hvor mange pladser Danmark kommer til at have i Europa-Parlamentet efter det kommende valg.
På det større europæiske plan, så blev konferencens deltagere klogere på, hvilke temaer der optager den brede europæiske befolkning. Og her stod det klart, at immigration topper listen i de fleste lande, når det kommer til problematikker, som europæerne ønsker løsninger på. ”Findes der en europæisk offentlighed?” spurgte Catharina refererende til den langvarige debat om dette emne, og fortsatte: ”Man kan i hvert fald sige, at alle europæiske borgere taler og tænker om immigration som det største problem.”
Valgets fire store temaer i undervisningen – Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker og sekretariatsleder ved oplysningsforbundet DEO
Efter frokosten blev det tid til at komme tættere på de temaer, som vil optage os alle frem mod det kommende valg. DEO’s egen Rasmus Nørlem Sørensen gav sit bud på, hvad vi kommer til at snakke om, samt hvordan det vil være oplagt at inddrage en række temaer direkte i undervisningen.
På tre kvarter formåede Rasmus at fortælle vidt og bredt om alt fra Schuman-erklæringens hensigt med at skabe en faktisk solidaritet gennem konkrete politiske resultater til hvordan Dublin-forordningen, Skattely, hvidvask, samt andre betændte emner, i visse tilfælde skaber større splittelse end sammenhængskraft. Og så gav Rasmus en række forslag til, hvilke metoder man kan anvende til at gøre EU til et spændende undervisningsemne.
Som Merle Singer-Lippert tidligere havde opfordret til, så foreslog Rasmus også at undervise i de emner, som eleverne allerede interesserer sig for og som vil påvirke deres hverdag. Og så skal man ikke være bange for at stille provokerende spørgsmål, som eleverne vil huske. I klimaspørgsmålet kunne man f.eks. spørge eleverne: ”Hvad synes I om afgifter på kød? Eller hvad med en energiafgift på Netflix? Se dét ville få eleverne op af stolen!”
DEO’s nye undervisningsmaterialer om EU – Oplæg ved Camilla Polack, lærer og projektleder i DEO og Kasper Tonsbjerg Schlie, Undervisningschef i DEO
Efter Rasmus Nørlem Sørensens bud på, hvordan man bedre kan inddrage EU i undervisningen, fortalte Camilla Polack om nogle af de materialer, som DEO har udviklet til at gøre EU-undervisningen til en leg. Gennem de sidste mange måneder har Camilla arbejdet intensivt på at udvikle endnu et rollespil, hvor eleverne selv får lov til at prøve kræfter med lovgivningsprocessen i EU. ”Spillet om EU-Parlamentet” omhandler helt konkret plastik-lovgivning, som faktisk allerede er blevet debatteret og vedtaget i virkeligheden. Det er derfor yderst aktuelt og lige til at inddrage i undervisningen.
Kasper Tonsbjerg Schlie, undervisningschef i DEO, fortalte i forlængelse af dette om alle de andre typer undervisningsmaterialer, som DEO har udviklet, og som alle kan bidrage til at gøre EU-temaer til en naturlig og spændende del af undervisningen.
Hvordan skal fremtidens EU se ud?
Paneldebat med Frederik Aagard Sørensen (RV), Linea Søgaard-Lidell (V), Maja Albrechtsen (EL), Ali Aminali (K), Niels Fuglsang (S), Karin Rohr Genz (ALT) og Claus Kvist Hansen (DF).
Som afslutning på konferencen blev deltagerne præsenteret for de forskellige politiske partiers holdninger til EU-samarbejdet. Alle paneldeltagerne fik først lov til at præsentere deres egne visioner for EU’s fremtid.
Frederik Aagaard Sørensen (RV) startede ud med at fortælle om EU som fredens projekt, hvor den fredelige dialog og det fornuftige samarbejde har skabt fællesskab fremfor krig. Det er blot en af årsagerne til, at vi ikke må miste hvad vi har.
Linea Søgaard-Lidell (V) var ganske enig i dette, men hun opfordrede dog til, at kursen skal ændres. EU skal gøre meget på de store spørgsmål, men holde sig fra de små ting. Øremærket barsel til mænd gennem EU-lovgivning blev fremhævet som et eksempel på en af de små ting, som EU skal holde sig fra.
Maja Albrechtsen (EL) fortsatte den kritiske tone. Men selv om Enhedslisten ikke bakker op om EU-projektet, som det ser ud nu, så vil man gerne stemmes ind for at have indflydelse. Albrechtsen opfordrede til større gennemsigtighed og til at EU skal arbejde for borgerne, ikke kun for erhvervslivet.
Et andet bud på, hvad EU skal gøre, kom fra Ali Aminali (K). Til jubel for nogen og en vis undren fra andre argumenterede Ali for, at Konservative er det mest grønne parti i Danmark. Ifølge Aminali, er miljø- og klimaudfordringerne derfor en kernesag for ham og et politisk område, hvor EU skal spille en langt større rolle.
Karin Rohr Gentz (ALT) var både lykkelig og forvirret over Aminalis udmedling. Hun mente bestemt ikke at have set tegn på, at Konservative skulle være særligt grøn. Men hun glædede sig da til at blive klogere. Hun fremhævede, at EU generelt, især når det kommer til klimaspørgsmål, er en god løftestang, men at der også er en række demokratiske problemer og uigennemskuelige processer, som skal løses. Men det skal gøres gennem samarbejde.
Niels Fuglsang (S) opfordrede også til at fokusere på klimaspørgsmål. Men der skulle også være mere opmærksomhed på uligheden i samfundet: ”Forskellen på direktørens og lønmodtagerens søn er ikke stor i Thy. Men det er den andre steder i Europa. Denne tendens skal vendes, og problemerne skal løses. Men vi kan ikke stå alene. Løsningerne på ulighed, klimaproblemer, skattely skal findes på europæisk plan.”
Disse idéer var Claus Kvist Hansen (DF) ikke helt enig i. Ifølge ham, kan EU godt være en fin platform for samarbejde, ”men det er noget pjat, at man ikke kan løse klimaproblemer uden at vikle sig ind i sådan et overnationalt projekt.” Claus Kvist Hansen gjorde det klart, at EU-landene ikke er de største syndere ift. klimaproblemet, og at man burde fokusere mere på CO2-udledningen fra Indien, Kina og afrikanske lande.
Efter den indledende runde blev publikum inddraget i debatten. Der var mange yderst relevante og kyndige spørgsmål, som satte politikerne på prøve, og bemærkelsesværdigt var det, at de fleste faktisk handlede om klimaspørgsmålet. Måske er dette en indikation på, hvad vi kommer til at snakke om frem mod det kommende Europa-Parlamentsvalg (og måske også folketingsvalget?). I hvert fald stod det klart, at mange af deltagerne ved konferencen satte lighedstegn mellem EU-politik og klimaspørgsmålet, og mon ikke det er ét af de emner, sammen med migration, som har potentiale for at virkeliggøre en ”europæisk offentlighed”.
