Aktiverende rollespil om EU

Faglig og intuitiv læring om EU's institutioner og udfordringer

Vi har udviklet seks rollespil, hvor eleverne får lov til at agere politikere, journalister og interessegrupper for en dag:

Spillet om EF-afstemningen 1972 (op til 30 elever)
En uge før den vigtige folkeafstemning mødes politikerne til en TV-debat, hvor de skal få vælgerne til at stemme ja eller nej til EF-medlemsskab.

Spillet om de danske forbehold 1992 (op til 30 elever)
Danskerne har overraskende sagt nej til Maastricht-traktaten og nu skal partier og bevægelser forsøge at finde en vej frem for det europæiske samarbejde.

Spillet om EU’s fremtid (op til 110 elever)
Ministerrådet skal vedtage et nyt EU-budget og finde løsninger på flygtningekrisen og Ruslands militære ambitioner i Østeuropa.

Spillet om EU-Parlamentet (op til 110 elever)
Parlamentets grupper skal finde frem til nye miljølove på plasticområdet og forhandle med Kommissionen og Ministerrådet.

Kampen om klimaet (op til 110 elever)
Ministerrådet skal vedtage nye klimamål for EU, der både skal reducere CO2-udledninger og sætte barren for vedvarende energi i fremtiden. Spillet kan også bestilles i fysisk form for 600 kr. Skriv til info@deo.dk

Bordering Brexit (på engelsk, op til 80 elever)
Storbritannien, Irland, EU og en lang række interessegrupper skal lande den bedst mulige Brexit-aftale.

Rollespillene kan bruges i både grundskolen og gymnasiet med undtagelse af Bordering Brexit, der specifikt er til studieretningen Engelsk A og Samfundsfag A i gymnasiet.

Spillene kan downloades gratis her på siden og vi anbefaler at afvikle spillene med rollerne udprintet. Spillene tager 3-5 klokketimer at gennemføre med 2-4 lærere som moderator og spilassistenter.

Du kan også få DEO ud på din skole, hvor vi gennemfører spillet sammen med jer. Det koster 5.000 kr + transport fra København. Overskuddet går ubeskåret til at udvikle nye aktiverende og aktuelle undervisningsmaterialer om EU.

Gå på opdagelse i vores rollespil herunder.

Få DEOundervisning ud på din skole!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Telefon: 70 26 36 66