Pædagogisk værktøjskasse

udskriv

Haiku som læringsredskab

EU's præsident Herman van Rompuy er en passioneret haiku-digter - det kan måske tjene til inspiration.

Bed eleverne om at formulere en politisk ideologi eller en faglig problemstilling, som et klassisk haiku-digt. Formen på digtet er 5/7/5 stavelser.

Øvelsen har den fordel, at den tvinger eleverne til at udtrykke sig meget kort og klart. Som regel giver det også en god stemning i klassen og en række mindeværdige digte. Man kan evt. hænge digtene op på opslagstavlen til offentlig beskuelse.

ØMU er penge
Stabilitet og så vækst
Og lav inflation

Læs et par af Hermans Haiku-digte oversat til engelsk: Herman Van Rompuys Curious Haikus

udskriv

Tabeltræning - EU tema

Elevernes forståelse for og anvendelse af kvantitativt materiale kan trænes på flere forskellige måder. Eleverne kan eksempelvis få udleveret en oversigt over medlemslandendes BNP-vækst, arbejdsløshed eller fordelingen af de offentlige udgifter i forskellige lande.

Tabeltræningen er her oplagt i forhold til at lave sammenligninger og komparative analyser, men mere avenceret arbejde med materialet er også muligt.

  • Brug f.eks. tabellen over medlemslandenes BNP-vækst, og tilføj redegørelsesspørgsmål.
  • Til samme tabel kan gives en researchopgave: Estland og Letland blev ramt lige så hårdt af krisen som Portugal og Spanien (jf. tabel over vækst) i 2009-2011. Hvilke forskelle var der på de politiske og folkelige reaktioner? Giv din vurdering på, hvorfor reaktionerne var forskellige.
  • Tabellerne kan udleveres uden spørgsmål, så eleverne trænes i at identificere det centrale i tabellen.
  • Tabellen kunne suppleres med analyse- og/eller diskussionsspørgsmål.

Du kan finde BNP-tabeller og anden statisik på her:

EU-Oplysningen: Statistik

Fra EU-oplysningen er det ikke nemt at trække tal og tabeller til f.eks. excel for at kunne lave grafiske fremstillinger. Danmarks Statistik har nogle fine overblik over færdige tabeller fra Eurostat, der også kan vises grafisk:

Eurostat tabeller - DST

Hvis man har brug for at arbejde direkte med talmaterialet fra Eurostat, så er man nødt til at gå ind på deres hjemmeside. Her er det en fordel at lave meget specifikke opgaver eller udlevere relevant materiale, hvis eleverne skal kunne arbejde med det.

EUROSTAT's hjemmeside

udskriv

Meningsmåling i klassen

Eleverne kan udarbejde en kvantitativ undersøgelse vedrørende befolkningens holdning til det EU-tema, der arbejdes med. Den kan udføres på gader og stræder, på skolen eller via spørgeskemaer på nettet. Det kan bruges til at træne survey-arbejde og man kan krydstjekke med baggrundsvariable på Surveybanken.

En anden mulighed er at bruge meningsmålinger aktivt i klasseundervisningen. F.eks. kan man før et modul om EU og Tyrkiet bede eleverne tage stilling til om Tyrkiet skal optages i EU. Dem der stemmer "ja" går hen i den ene ende af klassen, "nej"-folket står i den anden ende og "måske"-eleverne holder sig i midten.

Meningsmålingen kan gentages efter lektionen, så man kan følge med i, om undervisningen rokker ved fordomme og holdninger.

udskriv

EU-diktat i samfundsfag

Den klassiske diktat fra danskundervisningen kan bruges til at styrke elevernes notatteknik i samfundsfag. Eleverne får en "diktat" med centrale tekstpassager og skal så udfylde hullerne i løbet af en lektion, hvor de f.eks. ser en film eller hører et oplæg - hvor svarene optræder.

De komplette sætninger med begrænsede svarmuligheder giver eleverne fuldt fokus på indhold og fakta - og fritager dem for at lede efter nøgleord, formuleringer etc.

udskriv

Synspunktet

Synspunktet er en øvelse, hvor en eller flere elever bedes komme med et partsindlæg vedrørende det tema, der arbejdes med. Partsindlægget kan være med et bestemt udgangspunkt - for eksempel ideologisk. Synspunktet kan fremføres på flere måder:

  • Tale. Eleven skal læse sin tale op for klassen, hvorefter klassen får mulighed for at kommentere og diskutere synspunktet og argumenterne bag.
  • Podcast: Synspunkt kan indtales og konverteres til en podcast. Denne podcast kan afspilles for klassen, der kan diskutere og kommentere synspunktet. Dette produktkrav stiller krav til formidlingsevnen og kan være tidskrævende. Produktet kan dog spredes til klassen relativt nemt og det kan give en ny dimension til dét at lytte aktivt.

Lyt her for et eksemple leveret af eleverne fra Espergærde Gymnasium.  

udskriv

Spørgsmålsstafet

Eleverne udarbejder hver 4-5 spørgsmål til den læste lektie. Spørgsmålene må gerne være på redegørelsesniveau eller begrebsafklarende, men der kan også stilles krav om, at mindst ét af spørgsmålene er på diskussionsniveau.

En elev starter med stafetten (en pind, appelsin, hat eller noget) og stiller et spørgsmål til en anden elev. Svares der rigtigt, modtager eleven depechen og sender et spørgsmål videre. Svares der forkert vælger den der stillede spørgsmålet et nyt offer. Alternativt kan eleven selv svare på spørgsmålet og vælge et nyt fra sin liste.

Øvelsen kan foregå med klassen samlet, men fungerer bedst i mindre grupper.

udskriv

Mind Map

Det er altid godt at få fokuseret opmærksomheden hos eleverne, når der tages hul på et nyt emne eller tema. Det kan gøres ved at lade eleverne lave et mind map over deres forhåndsviden. De kan opfordres til at lade forgreningerne ende i spørgsmålstegn, der hvor de mangler viden.

Mind mappet kan tages frem og udbygges løbende gennem forløbet. Det giver en god fornemmelse af progression og synliggør behov for at gå dybere ned i problemstillinger, som illustreres med mange spørgsmålstegn.

Overvej at bruge et mind map program på computeren, da dette tilllader løbende udbygning på en overskuelig måde rent grafisk. Du kan finde gratisprogrammer på wikipedia.

udskriv

EU ud af huset

Der er mange gode muligheder for at blive klogere på EU uden for skolen. Ofte er det muligt at finde debatmøder, rundvisninger, eller andre tilbud, der er relevante for undervisningen.

  • Europa-Huset i København stiller ofte lokaler og medarbejdere til rådighed for interesserede gymnasieklasser.
  • Europabevægelsen har en EU-kalender, hvor du kan finde links til EU-arrangementer i hele landet.
  • Oplysningsforbundet DEO arrangerer en lang række debatmøder rundt om i landet.
  • linksamlingen finder du organisationer, der interesserer sig for EU - og som af og til arrangerer møder og debatter.
udskriv

Hurtigskrivning

En god emneåbner er den klassiske hurtigskrivning. Eksempelvis kan eleverne individuelt skrive uafbrudt i 3-5 minutter ud fra et overordnet spørgsmål i stil med: "Hvad ved jeg om EU?"

Den eneste regel er, at de ikke må stoppe med skrive. Det er ofte en fordel, hvis man understreger, at det ikke må være smukt, korrekt stavet eller klogt det de skriver. Det åbner for sluserne.

Efterfølgende kan eleverne to og to diskutere deres produkt eller læse det højt for hele klassen.

Man kan også vende øvelsen om og efterfølgende bede eleverne skrive, hvad de gerne vil vide. Det hjælper dig til at styre undervisningen hen mod, hvad der er behov for, men er også godt til at sætte en reflektion og nysgerrighed om emnet i gang. 

udskriv

Film og udsendelser om EU

En kort film eller et filmklip kan være et godt afbræk i undervisningen - eller kan fungere som appetitvækker til et nyt emne.

DEO undervisning har produceret filmen "EU-patruljen" og fået rettigheder til EU-kunstfilmen "En dag i Europa" som du finder i materialesamlingen  her på siden.

Folketingets EU-oplysning har lavet fire korte film, der gennemgår EU's historie, hvad EU laver, EU's institutioner og hvad en EU-traktat er. Produktionsår: 2008, Folketingets Kommunikationsenhed.

Bestilling: Folketingets EU-oplysning, tlf: 33 37 33 37 eller via EU-Oplysningen: Publikationsbestilling

Du kan også finde film og TV om EU på portalen www.bideo.dk, der samler udsendelser og film fra en række EU-organisationer og TV-producenter.

udskriv

TV-klip fra nyhedsudsendelser

Aktuelt stof i undervisningen er en nødvendighed. En udmærket måde at inddrage dette på er at tænde for projektoren og gå ind på DR's hjemmeside, hvor man kan se den sidste måneds TV-Aviser. Søg på "EU" og afspil et indslag for klassen, som så danner baggrund for en kort forklaring af pointen i indslaget og eventuelt en lille debat.

Bemærk at klippene kun bliver liggende på siden en måned tilbage, så det er en god idé at downloade dem, hvis man vil genbruge dem til repetitionen af stoffet sidst på året.

Man kan også lade eleverne finde et klip derhjemme, som de så viser for klassen og forklarer baggrunden for.

Du kan gå direkte til indslagene med søgefelt her: TV-Avisen

udskriv

Live action EU-lovgivning

EU og uro i klassen er ikke nødvendigvis et problem, hvis du har denne øvelse i skuffen.

Sådan gør du:

  1. Udpeg en elev, der er EU-kommissionen og dermed har initiativretten.
  2. Kommissionen vælger et lovforslag (som spilles af en anden elev) og angiver med denne elevs arme, f.eks. hvor høj/lav grænseværdien skal være for ftalater i legetøj. Ambitionsniveauet angives ved at "lovforslaget" tager armene ud til siden i den af Kommissionen angivne højde.
  3. Nu gælder det for de andre elever om at vælge en rolle, så de kan komme med i spillet. Forhåbentlig er der en kvik elev, der vil være EU-Parlamentet.
  4. Kommissionen skubber nu lovforslaget hen til Parlamentet, som angiver et nyt ambitionsniveau - og sender lovforslaget videre til (forhåbentlig) Ministerrådet.
  5. Spillet fortsætter indtil alle i klassen er blevet aktiveret som lobbyister, embedsmænd, ekspertgrupper, interesseorganisationer med høringsret, Europaudvalget eller lignende.

Man kan pynte på spillet ved at eleverne laver skilte med deres rolle, så det er nemmere at identificere dem i legen. Skilte/klistermærker med aktørerne kan evt. udleveres fra læreren for at gøre spillet nemmere.

Tak til fagdidaktisk kursus i samfundsfag, september 2012 for en god øvelse!

udskriv

Tegneserie

Videreformidling af viden er et godt instrument til at huske og reflektere over hvad man har lært - og det er samtidigt en måde hvorpå læreren kan mærke på eleverne hvad de har fået ud af forløbet. Men sidst på eftermiddagen, når skemaet siger EU, så prøv en anden metode en klassisk fremlæggelse. 

Lad eleverne gå sammen i små gruppe med et stort stykke papir og tuscher og bed dem lave en 'stribe' eller en kort tegneserie over f.eks EU's historie, beslutningsprocessen eller deres version af hvordan EU's fremtid kommer til at se ud. Øvelsen giver en god og kreativ stemning, men også en god snak om det faglige indhold og viser hvordan eleverne vælger at prioritere, når de har kort tid og blot tegninger til at forklare et emne. 

udskriv

Margrethe-skål

Gæt og grimasser med EU-stof


Sådan gør du:

Del klassen i to-fire hold alt efter hvor mange i er. Hver elev får en-to papirlapper, hvorpå skal de skrive et ord, som de forbinder med EU. Det kan være et begreb, en ting, en person, et land osv. Sedlerne samles ind og lægges i en skål, eller hvad man nu har til rådighed.

Spillet har tre runder:

  1. Runde: En elev fra ét af holdene trækker nu sedlerne fra skålen, ´en af gangen, og har nu 30 sekunder til at få sit hold til at gætte så mange af sedlerne som muligt. Når de 30 sekunder er gået kommer en elev op fra det andet hold og skal så på samme vis få sit hold til at gætte så mange som muligt. Man må sige og gøre alt, bare ikke sige det ord, der står på sedlen. Runden fortsætter indtil eleverne har gættet samtlige sedler. Læreren holder styr på hvor mange point holdene hver især har fået - én gættet seddel giver ét point. Hvis eleven er ved at forklare et ord, når tiden er gået, skal spillet stoppes og sedlen lægges tilbage i skålen.
  2. Runde: Alle sedlerne fra første runde lægges tilbage i skålen. Eleverne skal igen skiftevis på 30 sekunder få sit eget hold til at gætte så mange sedler som muligt. Men i denne runde må man kun sige ét ord, og så skal de andre gætte, hvad der står på sedlen ud fra dette ord. Pointene tælles igen op af læreren.
  3. Runde: Sedlerne genbruges endnu engang, og proceduren er den samme som i de to foregående runder. Men i denne runde må eleverne ikke sige noget. De skal i stedet mime, og ved hjælp af fagter, få de andre elever til at gætte, hvad der står på sedlerne. Pointene tælles op igen.


Det hold der efter alle 3 runder har flest point, har så vundet legen.

udskriv

Quiz og byt

En kort øvelse, hvor eleverne bliver både fysisk og mentalt aktiveret. Eleverne går rundt i et lokale og quizzer med hinanden, om EU-temaer de allerede har gennemgået.

Øvelsen tager ikke mere end 5-10 minutter, alt efter hvor mange elever, der er med. Den kan bruges midt i en lektion for at få eleverne aktiveret, eller til sidst i en lektion for at repetere, hvad de lige har lært. Spørgsmålene skal derfor gerne gå på noget, de lige har arbejdet med, eller de har haft som lektie.

Sådan gør du:

Eleverne får hver uddelt et kort, hvorpå der står et spørgsmål på den ene side og svaret på spørgsmålet på den modsatte side. De skal nu gå rundt i lokalet og finde en anden elev at stille deres spørgsmål til. Når den anden elev har svaret, er det så hans/hendes tur til at stille sit spørgsmål. Efter begge elever har quizzet, bytter de kort og går ud og finder en ny elev at quizze og bytte kort med. Eleverne behøver ikke at svare rigtigt før de kan bytte kort. 

Se her 20 grundlæggende spørgsmål og svar om EU. Pdf'en må gerne downloades og bruges i din undervisning.

udskriv

Kend din EU-parlamentariker

Dette er en god øvelse i at søge information og formidle den videre.

Sådan gør du:

Eleverne skal inddeles i 13 grupper, hvor hver gruppe får tildelt én af de danske EU-parlamentarikere. Gruppen skal på 20-30 minutter finde al den information, de kan, om deres tildelte parlamentariker, og lave en planche med hvad de har fundet ud af.

Hvis du vil bruge en hel lektion, kan du sætte eleverne til at fremlægge deres tildelte parlamentariker for de andre elever.

Se her opgavekort med alle 13 danske EU-parlamentarikere.