Årets første rollespil på Risskov Gymnasium

Mandag den 5. februar lød startskuddet til årets mange rollespil rundt på landets grundskoler og gymnasier. På Risskov Gymnasium levede deltagerne sig fuldt ind i rollerne som politikere, journalister og interesseorganisationer.

Bølgerne gik så højt på Risskov Gymnasium, at 11.000 flygtninge druknede under mandagens forhandlinger. Det var bestemt ikke kompromissernes dag, da ingen af rollespillets 10 medlemslande ville give sig og tage imod flere flygtninge.

Rollespil Risskov 5 2 18

Også under de økonomiske forhandlinger var de enkelte landes grænser hårdt tegnet op. Det resulterede i, at lønmodtagernes interesseorganisation ETUC måtte på banen og pressede Italiens politikere med strejker. Italien måtte til sidst bukke under og ETUC må ses som forhandlingens helt store vinder til fordel for Europas lønmodtagere.

Alligevel blev der manet til besindighed, da Emmanuel Macron holdt tale om Frankrigs visioner for EU's fremtid: "Vi har brug for et stærkt EU samarbejde," lød det fra eleverne. Der skal lyde et tak for indsatsen til elever og lærere på Risskov Gymnasium.