EU-topmøde for unge: Forhandling, demonstrationer og top-journalistik på Borgen

120 gymnasieelever var med til DEO’s ungdomskonference på Christiansborg, hvor rammerne var sat til rollespillet ”EU-topmøde”. Eleverne fik roller som ni europæiske lande, fire interesseorga-nisationer og et mylder af journalister fra fem store tidsskrifter.

Både Høje Taastrup, Borupgaard og Rysensteen Gymnasium samt Selandia HTX var med til spillet, som er udviklet af Marie Kirk, projektleder i DEOundervisning og facilitator under topmødet.

Intriger, forhandlinger og forberedelser

Før topmødet skulle eleverne i landene fordele ministerposter og finde frem til deres position til de kommende forhandlinger om fordeling af penge - symboliseret ved karameller - i EU. Det kom hurtigt til at handle om kreative dansk-tysk-hollandsk-kroatiske alliancer, solidaritetsfællesskaber blandt landene med høj gæld og låneaftaler mellem Italien, Grækenland og Frankrig.

Samtidig skulle interesseorganisationerne planlægge deres strategi. Rasmus Nordqvist fra Alternativet faciliterede Diem25's møder, Bodil Signe Wedele fra 3F assisterede fagbevægelsen ETUC om interessevaretagelse i Bruxelles, Stanislav Stanchev fra Dansk Industri rådgav industriernes paraplyorganisation BusinessEurope og Tobias Weische fra Dansk Folkepartis Ungdom vejledte den anti-islamistiske bevægelse Pegida.

Journalistspirer vinklede skarpt og skabte sladder

Nogle af eleverne fik mulighed for at prøve kræfter med journalistikkens dyder. Fem medier dækkede hele det politiske spektrum. Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO, var redaktør på alle bladene.

Den ene saftige historie kom ud efter den anden og skabte sladder i salen: "Diem25: Pegidas retorik er usmagelig og hører ikke hjemme i et demokratisk samfund", "Stormagterne pisser på de små nationalstater" samt "Frankrig vender indad og beholder karameller" var blandt overskrifterne.

Første runde: Demonstrationer og europæiske kompromiser

Bag de historiske mahogniborde i Fællessalen indledte DEO's Marie Kirk forhandlingerne. 18 elever havde taget plads bag bordene. De ni landes statsledere fik opbakning og sparring af deres særlige rådgivere, som præsenterede deres udspil: Hvor mange karameller skal der lægges i den europæiske fællespulje?

Inden længe brød de første demonstrationer fra interesseorganisationer ud med kampråb såsom: "EU skal på kur. Vi vil ha' en mur!" fra Pegida, hvor Diem25 brølede efter mere gennemsigtighed og ETUC fik Christiansborg til at runge med "Lige rettigheder og vilkår for alle"!

Den optimisme, som prægede starten af forhandlingerne, blev erstattet med politisk træghed. Landene holdt på deres egne interesser, indtil Kommissionsformanden Marie Kirk, måtte mane til kompromiser. Statslederne landede en aftale på 60% karamelbidrag fra de rigeste lande, og 40% bidrag fra de fattigste lande. Italien, Estland og Ungarn stemte imod, men blev nedstemt af et kvalificeret flertal.

De unge til politikere: Sammen står Europa stærkere

Efter de hårde forhandlinger skulle lande og interesseorganisationer præsentere deres fremtidsvisioner for EU i politiske brandtaler bag talerstolen. Det unge politiske spektrum delte sig i to lejre mellem et stærkt indre marked kontra øget forbrugerbeskyttelse, men med en fælles vision om, at sammen står Europa stærkere.

De unge skulle nu træde ud af deres roller, og selv komme med egne bud på EU's fremtid eller opfordringer til politikerne. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet, Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti samt Nikolaj Willumsen fra Enhedslisten var eksperterne i dagens afsluttende paneldebat.

Miljø og demokrati på dagsordenen

Da tre politikere kom til efterfølgende, fløj hænderne i vejret. "Kunne man ikke forestille sig, at miljøbonussen var større indenfor end udenfor et europæisk samarbejde?" blev der bl.a. spurgt.

Her var der uenighed mellem Peter Hummelgaard og Nikolaj Willumsen. "EU's indre markedsregler med totalharmonisering gør, at vi ikke kan sikre forbrugerne tilstrækkeligt" slog Willumsen an, mens Peter Hummelgaard gav eleven ret: "Vi kan slet ikke undvære EU eksempelvis i forbindelse med klimaforandringer. De radikale ændringer, som der skal til, lader sig ikke gøre i en national kontekst!".

Også suverænitet og demokrati var på elevernes dagsorden. "Der er forskel på reel og formel suverænitetsafgivelse. Er det ikke bedre med lille indflydelseskraft på store, internationale beslutninger, end stor indflydelseskraft på små, nationale beslutninger?" spurgte en af eleverne, og en anden spurgte: "EU har i øjeblikket et demokratisk underskud. Hvordan kan EU generobre den europæiske tillid?"

Her var Kenneth Kristensen Berth klar på et svar, og forklarede bl.a. at "EU skal tilbagelevere suveræniteten til nationalstaterne."

Dagen og debatten blev afrundet med visionære opfordringer direkte fra eleverne til politikkerne: "Vi ønsker et mere nærværende og gennemsigtigt EU med bedre information til borgerne" lød det fra Mette Pedersen og Signe Hansen. "Gør EU mere personligt med nemmere adgang til at komme med lovforslag" opfordrede Maggie Søndergaard. "Fremfor national stolthed, bør vi alle være stolte af at være europæere, for sammen er vi stærkere" var dagens sidste ytring fra eleven Oussama El Hadjuoui.

DEO takker for fantastisk engagement fra elever, lærere, politikere og interessenters side!

EU-topmøde for unge: Forhandling, oprør og topjournalistik på Borgen
28.03.2017 - Linker til DEO.DK

REPORTAGE - KØBENHAVN. 120 gymnasieelever var med til DEO’s ungdomskonference på Christiansborg, hvor rammerne var sat til rollespillet ”EU-topmøde”. Eleverne fik roller som ni europæiske lande, fire interesseorganisationer og et mylder af journalister fra fem store tidsskrifter.

EU-topmøde for unge: Forhandling, demonstrationer og top-journalistik på Borgen
27.03.2017

120 gymnasieelever var med til DEO’s ungdomskonference på Christiansborg, hvor rammerne var sat til rollespillet ”EU-topmøde”. Eleverne fik roller som ni europæiske lande, fire interesseorga-nisationer og et mylder af journalister fra fem store tidsskrifter.