EU's retspolitik

Den fri bevægelighed er hjørnestenen i den Europæiske Union. Den betyder, at det er lettere for varer, personer, virksomheder og arbejdskraft at bevæge sig over grænserne.

Men hvilket lands lov gælder, når en forbrydelse begås i et andet land end det, borgeren er fra? Og hvem skal behandle sagen? Dette er et eksempel på et af de mange spørgsmål, der er opstået i tidens løb.

I takt med at flere benytter sig af den fri bevægelighed, er der opstået juridiske udfordringer. Derfor har man fra EU's side ønsket at harmonisere reglerne på det retslige område. Derved sikrer man, at borgerne behandles ens, uanset hvor de befinder sig.

Derudover ønsker man at styrke tilliden mellem landenes domstole, således at en afgørelse foretaget i én medlemsstat, også gælder i de andre.

Siden 1993 har Danmark haft et forbehold mod overstatsligt samarbejde på det retspolitiske område. Ved en folkeafstemning den 3. december 2015 stemte et flertal af danskerne for at bevare dette forbehold.

Spørgsmål

  1. Hvad dækker EU's retspolitik over? 
  2. Find et par eksempler på forskelle mellem EU-landes retssystemer. 
  3. Hvilke problemer og fordele kan der være ved et tættere samarbejde om retspolitikken? 
  4. Diskuter, hvad fremtiden kan byde på for EU's retspolitik.

Nøglebegreber: retspolitik, tillid, domstole, retssystemer

 

Senest redigeret 20. april 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.