Den græske grænse - aftalen med Tyrkiet

Screen Shot 2017 12 20 At 165228

Tyrkiet grænser både op til Grækenland og Bulgarien, som begge er medlem af EU. Grænserne, der løber på landjorden er kontrolleret af hegn, censorer, grænsebetjente og hundepatruljer stort set hele vejen. Denne form for kontrol har gjort det meget svært for migranter og flygtninge at krydse landegrænsen, hvorfor mange vælger at sejle til de græske øer.

I løbet af 2015 valgte 885.386 personer at rejse til EU via ruten mellem Tyrkiets kyst og de græske øer ifølge Frontex. Det var den suverænt mest brugte rute det år. Samme år døde 805 mennesker på ruten.

I 2016 blev Tyrkiet og EU-landene enige om en ordning, der betød, at landene gav Tyrkiet 3 milliarder euro svarende til 22 milliarder kroner. Pengene skulle dels bruges til grænsekontrol og dels bruges til at hjælpe syriske flygtninge i Tyrkiet. EU gav således penge til Tyrkiet, så Tyrkiet kunne forhindre alle de mennesker, som ønskede at søge asyl i EU, i at nå EU's grænser.

I dag bor der cirka 3,4 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet. Det er uvist hvor mange flygtninge fra andre lande eksempelvis Afghanistan, Irak og Iran, der bor i Tyrkiet.

Babyer i sommertelte

Der har været en del forvirring om, hvad aftalen mellem EU og Tyrkiet egentlig betyder for de asylansøgere, som ankommer til Grækenland. Som udgangspunkt blev landene enige om, at de asylansøgere, som ankommer til de græske øer, ikke måtte flyttes til fastlandet, før deres asylsag var blevet behandlet af de græske myndigheder. Men i december 2017 var der ankommet så mange flygtninge, at forholdene i flygtningelejrene var blevet umenneskelige. Og de græske myndigheder valgte derfor at flytte 5000 asylansøgere til fastlandet.

Screen Shot 2017 12 20 At 165658

Her kan du se en video, som viser forholdene i den største flygtningelejr Moria. Den er beregnet til 2500 personer, men da vi besøger den i november 2017, bor der næsten 7000 mennesker i lejren. Indtil videre er fem asylansøgere døde på Lesbos de seneste to år som følge af forholdene.

Interview med græsk flygtninge-NGO

Problemerne i Moria fik flere asylansøgere til at bosætte sig på torvet i den største by Mytilini. Her gik en gruppe unge søstre fra Afghanistan i gang med at sultestrejke for at sætte fokus på forholdene i Moria. I videoen nedenfor fortæller Adele Qias hvorfor.

Interview med 15-årig asylansøger fra Afghanistan

Få syriske flygtninge tager tilbage

En del af aftalen med Tyrkiet var også, at hvis myndighederne i Grækenland vurderede, at en syrisk flygtning ikke havde brug for særlig beskyttelse, kunne flygtningen sendes tilbage til Tyrkiet, som blev anset for et sikkert land for syriske flygtninge. For hver syrisk flygtning der blev sendt tilbage til Tyrkiet, ville Tyrkiet så kunne sende en anden syrisk flygtning til EU.

I september 2017 er kun 1.896 asylansøgere taget tilbage til Tyrkiet. Nogen har fået afslag på asyl, mens andre er taget tilbage frivilligt. Grunden til, at der ikke er sendt flere tilbage, er, at Grækenland har tilsluttet sig FN's Flygtningekonvention. Og derfor har alle asylansøgere ret til at få behandlet deres asylsag. De har også ret til at anke deres afgørelser, hvis de får afslag. Men det arbejde går ekstremt langsomt i Grækenland.

Der er således flere grunde til, at der ankommer færre asylansøgere til EU via de græske øer. For det første har EU betalt for, at de tyrkiske myndigheder udfører bedre grænsekontrol i deres eget farvand, så det er sværere at slippe igennem. For det andet bliver de personer, som ankommer til øerne, fanget på øerne. Det skyldes, at det tager meget lang tid før deres asylsager er færdigbehandlet. 

I 2016 var antallet af asylansøgere, som ankom til de græske øer ifølge Frontex 182.000, mens det i 2017 er nede på omkring 28.000 ifølge FN. En af grundene til, at der stadig ankommer asylansøgere, er, at menneskesmuglerne lyver. Det fortalte en asylansøger fra Afghanistan, som vi talte med ude foran flygtningelejren Moria. Smuglerne fortæller folk, at grænsen er åben igen. Og derfor ankommer der nye asylansøgere til øerne hver dag.

Kontrol med de 22 milliarder

Som sagt betød EU-Tyrkiet-aftalen, at EU's medlemsstater samlet set skal overføre 22 milliarder kroner til Tyrkiet. Via nedenstående link, kan du se, hvordan pengene er blevet fordelt.

https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/facility_table.pdf

Spørgsmålet er så, om pengene bliver brugt, så de kommer flest mulige til gavn. EU-landene har nedsat en kontrolkomite, der følger pengene i Tyrkiet. Men det er hemmeligt, hvem der sidder i komiteen og alle møderne er fortrolige. Komiteen udsender godt nok rapporter om, hvordan det går med arbejdet i Tyrkiet. Men det er ikke muligt at få indsigt i, hvordan komiteen udfører sin kontrol.

På den anden side kan der være valide grunde til, at kontrollen holdes hemmelig for at beskytte de NGO'er og medarbejdere, der indberetter deres projekter til EU. Det skyldes, at det bliver sværere og sværere at udføre hjælpearbejde i Tyrkiet. Efter militærets forsøg på at kuppe Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, har regeringen gjort det meget svært for hjælpeorganisationerne at hjælpe de syriske flygtninge. Flere hjælpeorganisationer har været involveret i retssager og en del har fået inddraget deres tilladelse til at være i landet - herunder tre NGO'er som har modtaget penge i forbindelse med EU-Tyrkiet aftalen.

Da vi besøgte de to byer Gaziantep og Sanliurfa, som ligger tæt på den tyrkiske grænse, var det tydeligt, at NGO'erne var under stort pres. De blev blandt andet anklaget for at bruge ulovlig arbejdskraft. Og de syriske flygtninge, som havde hjulpet NGO'erne uden arbejdstilladelse blev fængslet og sendt ud af landet til Syrien, Sudan eller Malaysia.

Samtidig talte vi med flygtninge, som aldrig havde modtaget hjælp, og som kun overlevede, fordi deres børn arbejdede på fabrik. Det er langt fra nok til at konkludere, at pengene ikke bruges ordentligt. Men det er tydeligt, at det er svært for dem, der har modtaget pengene at gøre deres arbejde ordentligt. Og det er samtidig svært for offentligheden at få indblik i, hvordan den hemmelige komite kontrollerer de mange projekter. 

På mange måder er aftalen mellem EU's medlemslande og Tyrkiet meget kompliceret og svær at blive klog på. Det ser dog ud til, at den indtil videre har haft den ønskede effekt, hvis den ønskede effekt var at holde asylansøgere væk fra EU.

 

Nyttige links og artikler

 http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-16-963_en.htm

https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/what-we-do/policies/european-agenda-migration/background-information/eu_turkey_statement_17032017_en.pdf

https://www.politico.eu/article/eu-turkey-migrant-deal-cavusoglu-news-erdogan-netherlands/

http://www.euractiv.com/section/justice-home-affairs/news/greece-to-speed-up-migrant-transfer-after-turkey-deal/

https://www.information.dk/udland/2017/12/spanien-forfinet-model-forhindrer-migranter-krydse-graensen?lst_cntrb

 

Vigtige begreber:

NGO

FN

Flygtning

Migrant

Asylansøger

 

Undervisningsspørgsmål:

  1. Forklar, hvorfor aftalen mellem EU-landene og Tyrkiet har begrænset antallet af flygtninge og migranter, som rejser til EU via Grækenland.
  2. Hvad er forskellen på de bilaterale aftaler Spanien indgår med afrikanske lande og EU-Tyrkiet aftalen?
  3. Diskuter hvad er fordelene og ulemperne er ved EU-Tyrkiet-aftalen?

 

Læs del 1: Endestation Spanien

Læs del 3: Georgien - grænsen mod øst

 

 

Dette undervisningsprojekt er blevet produceret med støtte fra Europa-Nævnet

 

Logo Eunaevnet