Landbrugsstøtten

Omkring 30 procent af EU's budget går i dag til landbruget, som dermed udgør den tredjestørste udgiftspost, kun overgået af støtte til fattige regioner og forskning.

Landbrugsstøtten blev indført kort efter 2. Verdenskrig, hvor der var mangel på mad i Europa. Meningen med landbrugsstøtten var at sikre de europæiske landmænd en god indtjening og dermed gøre det attraktivt at drive effektivt landbrug, så der kunne blive produceret en stor mængde fødevarer. Landmændene blev garanteret en mindstepris for deres produkter, hvilket gennem tiden har medført en del problemer i form af blandt andet overproduktion.

Selvom landbrugsstøtten har været udsat for meget kritik og har mange modstandere, eksisterer den stadigvæk. Støtten er reformeret ad flere omgange, senest i 2013. I dag får landmændene støtte i forhold til, hvor stort et landbrugsareal de bestyrer, forudsat at de lever op til nogle grønne krav. En lille del af støtten gives til landdistriktsudvikling.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvorfor bruger EU penge på at støtte landbruget?
  2. Hvilke lande er de største tilhængere af EU's landsbrugsstøtte - og hvorfor?
  3. Hvad går kritikken af landbrugsstøtten ud på?
  4. Synes du, at det er en god idé, at gøre landbrugsstøtten grønnere - eller bør den måske helt afskaffes?

Nøglebegreber:  EU's to grundpiller, Romtraktaten, overskudslagre, dumpingpriser, indkomststøtte, landbrugsordninger, minimumspris, verdensmarkedspris

Senest redigeret 20. april 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.