Fiskeripolitik

Siden 1983 har EU haft en fælles fiskeripolitik. Det betyder, at det er EU, der sætter rammerne for, hvordan og hvor meget europæiske fiskere må fiske. Det er derfor også EU, der skal løse det meget store problem, som overfiskeri udgør.

Europæiske fiskebestande (det vil sige antallet af fisk i havene) falder drastisk. I dag betragtes 47 procent af bestandene i Atlanterhavet som overfiskede. I Middelhavet ligger tallet omkring 90 procent.

En reform af den fælles fiskeripolitik trådte i kraft den 1. januar 2014. Op til reformen var der en del debat om det system, der kaldes individuelle omsættelige kvoter (IOK). Det dækker over en begrænsning af det samlede fiskeri, men også over en privatisering af fiskeriet. At kvoterne kan omsættes betyder nemlig, at de kan købes, sælges, byttes og lejes ud. 

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvorfor er der brug for en fælles europæisk fiskeripolitik?
  2. Hvilke miljømæssige og økonomiske problemer er der opstået i forbindelse med EU's fiskeripolitik?
  3. Vurder fordele og ulemper ved at indføre individuelle omsættelige kvoter (IOK).
  4. Hvordan tror du bedst, at man kan kontrollere, at der ikke sker overfiskeri og for stort spild?

Nøglebegreber: EU's Fælles Fiskeripolitik, kvoter, IOK, støtteordninger, udsmid, samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), EU's Fiskerikontrolsystem, akvakultur, EU's integrerede Havpolitik, minimumslandingsstørrelse

Senest redigeret 20. april 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.