Russisk gas

EU får 30 procent af sit gasforbrug dækket af russisk gas. EU's lande importerer energi fra mange lande, så det er normalt ikke et problem. Mange EU-lande er dog bekymrede over at være afhængige af russisk energi. Særligt de lande i Østeuropa, der får dækket hele deres gasforbrug fra Rusland.

Mange borgere i EU bryder sig ikke om, at Rusland bruger sin energieksport som magtmiddel til at påvirke lande omkring sig. Det gælder for eksempel Ukraine, der betaler en høj gaspris, fordi landet ikke vil indgå i en handelsunion med Rusland. Det har fået andre østeuropæiske lande til at bekymre sig om, hvorvidt de er næste i køen til at få samme behandling.

EU har siden sommeren 2014 lavet en række sanktioner mod Rusland. Ingen af dem handler dog om landets gaseksport. Det skyldes især, at der er mange europæiske interesser på spil, herunder energiafhængighed samt vestlige olie- og gasselskabers investeringer i Rusland. De senere år er der opstået yderligere uenighed internt i EU på grund af nye russiske gasrørsprojekter gennem Europa. 

Arbejdsspørgsmål:

1. Hvilke alternative energiforsyninger til Rusland har EU-landene?
2. Hvad kan EU gøre på langt sigt for at blive uafhængige af russisk gas?
3. Hvad betyder gasimporten for EU-landenes muligheder for en fælles politik over for Rusland?
4. Hvad har Rusland gjort for at være mere uafhængig af Ukraine som transitland for sin energieksport?
5. Hvordan mener du, at EU skal forholde sig til de russiske gasprojekter i Europa?

Nøglebegreber: Energipolitik, Rusland, gas, gasimport, Sovjetunionen, Grøn omstilling

Senest redigeret 10. maj 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.