Naboskab mod øst

EU forsøger med en række internationale aftaler at give sine nabolande mod øst et handelsmæssigt alternativ til Rusland. Det sker igennem den østeuropæiske naboskabspolitik, hvor EU har tilbudt seks lande i Kaukasus og Østeuropa en partnerskabs- og frihandelsaftale.

Indtil nu har kun tre lande sagt ja til at samarbejde med EU. Det er Georgien, Ukraine og Moldova, der underskrev aftalerne i Bruxelles den 27. juni 2014. De resterende lande er enten ikke interesserede, som Aserbajdsjan og Hviderusland, eller er blevet overtalt af Rusland til ikke at indgå aftaler med EU. Det gælder Armenien, der i 2013 skrev under på en russisk handelsaftale.

Kritikere mener, at EU har været for krævende over for lande som Ukraine, der er det største land i partnerskabsprogrammet. Aftalen med Ukraine var tæt på at gå i vasken, fordi landets præsident hellere ville underskrive en aftale med Rusland, der ikke stiller de samme betingelser.

Andre siger, at EU sælger ud af sine demokratiske værdier alene med det formål at spænde ben for Ruslands muligheder for samarbejdspartnere. På den måde er EU selv med til at starte en ny kold krig.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er indholdet i EU's tilbud til de østlige nabolande?
  2. Hvorfor kan Ukraine, Georgien og Moldova ikke handle med både Rusland og EU?
  3. Hvad ønsker EU at opnå ved at underskrive aftaler med sine østlige naboer?
  4. Diskuter, om det er mest fordelagtigt for Ukraine at indgå en aftale med Rusland eller EU.

Nøglebegreber: Naboskabspolitik, handel, Østeuropa, Rusland, Ukraine, partnerskabsprogrammer, demokrati, samarbejdspartnere, naboskab

Senest redigeret 19. april 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.