Demokratiunderskud

EU er ikke en stat, men er på den anden side mere end et samarbejde mellem selvstændige stater. Derfor er demokratiet i EU noget andet end det, vi kender fra Danmark. Mange er enige om, at EU ikke er demokratisk nok, men der er stor uenighed om, hvor stort problemet er, og hvad man kan gøre ved det.

Den økonomiske krise har givet EU nye demokratiske udfordringer. Beslutningsprocesserne og magtforholdene ændrer sig, når der kommer akutte kriser på dagsordenen, som kræver hurtig handling. Kritikerne mener, at de seneste års aftaler om finanspolitik og valutapolitik er særligt udemokratiske.

Et stort spørgsmål er, hvordan man kan bekæmpe krisen hurtigt og effektivt. Et andet er, om man kan få lavet demokratiske løsninger og sikre befolkningernes opbakning til beslutningerne. Og ikke mindst - er det mest demokratisk at lade magten være ved nationalstaterne eller ved at styrke EU-parlamentet, som er den føderalistiske model?

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad er det, der gør EU demokratisk?
  2. Hvilken slags demokratisk legitimitet har EU's institutioner (EU-kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentet)?
  3. Hvordan udfordrer eurokrisen demokratiet i EU?
  4. Hvordan vurderer du, at EU kan blive mere demokratisk?

Nøglebegreber:  Demokratisk legitimitet, demokratisk underskud, eurokrise, føderalisme, anti-føderalisme, magtens tredeling, teknokrati, flertalsdemokrati, deltagelsesdemokrati, europæisk offentlighed 

 

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.