Borgerinitiativet

Det kan være svært at nå til enighed i EU. Ikke mindst fordi de 28 lande har meget forskellig historie, kultur og demokratiforståelse. For et land som Danmark kan det være næsten umuligt at få noget igennem alene, og for den enkelte EU-borger kan det virke helt umuligt at få indflydelse på beslutningerne. 

Der er dog flere måder at få indflydelse på. Dels kan man stemme til EU-parlamentet. Man kan også melde sig ind i en organisation, der arbejder for at påvirke de politiske beslutninger. Et tredje mulighed er at starte et såkaldt borgerinitiativ.

Det går ud på at samle én million underskrifter fra mindst syv forskellige EU-lande. Lykkes det, kan man få sat en sag på dagsordenen i EU-Kommissionen, som er den institution, der tager initiativ til nye love. Det kan være, du synes, EU burde lave en lov mod madspild eller forbyde afgifter for mobil roaming. 

Borgerinitiativet blev skabt for at styrke demokratiet, men er blevet kritiseret for at være for besværligt. Desuden har Kommissionen ingen forpligtelser i forhold til rent faktisk at gå videre med et borgerinitativ.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvordan fungerer borgerinitiativet?
  2. Find eksempler på aktuelle borgeriniativer.
  3. Diskutér fordele og ulemper ved, at borgerne kan stille lovforslag.
  4. Mener du, at borgerinitiativet bidrager til at gøre EU mere demokratisk? Begrund dit svar.

Nøglebegreber: EU-kommissionen, initiativret, demokratisk legitimitet, demokratisk underskud, civilsamfund, Lissabon-traktaten, teknokrati, deltagelsesdemokrati, europæisk offentlighed, interesseorganisation.

 Senest opdateret 19. april 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.