Bankunionen

EU-Parlamentet godkendte i april 2014 det sidste element i den bankunion, som har været flere år undervejs. Bankunionen omfatter de 18 eurolande samt andre EU-lande, der gerne vil være med.

Overordnet går bankunionen ud på, at EU i højere grad skal samarbejde om at kontrollere bankerne. Med mere fælles styring håber man at kunne sikre sig mod en ny krise. Mange mener nemlig, at en central årsag til krisen var den manglende politiske styring af bankerne. Krisen viste, at når store banker krakker, går det ud over hele samfundets økonomi.

Bankunionen består af to hovedelementer. Det første er et fælles banktilsyn, som indebærer, at det ikke længere er landenes egne myndigheder, men en europæisk myndighed, der fører tilsyn med bankerne. Det andet element er en afviklingsmekanisme, som skal håndtere nødlidende banker og på sigt kunne lukke dem. Den finansieres gennem en fond, som bankerne selv indbetaler til.   

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvorfor har EU besluttet at skabe en bankunion? 
  2. Beskriv de forskellige elementer i bankunionen.
  3. Analysér mulighederne for, at bankunionen kan afværge en ny krise.
  4. Vurdér fordele og ulemper ved en dansk deltagelse i bankunionen.

Nøglebegreber:

Finanssektoren, banker, bankkrak, banktilsyn, bankunion, redningspakker, gæld, rente, finanskrisen, banksektoren, ECB, europæisk integration. 

Senest redigeret 19. april 2017.

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.