Asylansøgning

Når flygtninge ankommer til EU, skal deres ansøgning om asyl behandles i det land, de først sætter deres ben i. Det har EU besluttet med den aftale, der kaldes Dublin-forordningen. Formålet med aftalen er at begrænse sagsbehandlingen til ét land, så asylansøgerne ikke ender som 'kastebolde' mellem lande.

Danmark er med i aftalen, selvom vi har et retsforbehold. Vi har nemlig indgået det, man kalder en parallelaftale på lige netop spørgsmålet om asyl.

Men Dublin-forordningen er under pres. Siden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011, har den sendt millioner af syrere på flugt. De fleste er flygtet til andre lande i Mellemøsten, men mange er også taget til EU. 

De fleste af dem, der er flygtet til EU, er først ankommet til sydeuropæiske lande som Bulgarien, Grækenland og Italien, som derfor oplever et massivt pres. Italien har reageret ved at undlade at registrere mange af de syriske flygtninge, så de ikke kan sendes tilbage dertil fra for eksempel Danmark. 

I november 2014 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Danmark og andre EU-lande slet ikke må sende asylansøgere med småbørn tilbage til Italien, fordi forholdene der er så dårlige.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvordan fungerer Dublin-forordningen?
  2. Hvilke fordele og ulemper er der ved at begrænse asylansøgning til ét land?
  3. Diskutér, om EU burde fordele flygtninge mellem medlemslandene.
  4. Hvordan mener du, at EU burde klare det akutte problem med de syriske flygtninge?

Nøglebegreber:  Asyl, asylansøgere, Syrien, flygtninge, Dublin-forordningen, Flygtningekonventionen, Udlændingestyrelsen, Europæiske Menneskerettigheds Domstol, EU-chartret

Senest redigeret den 9. maj 2017.

  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.