Asylsystemets sammenbrud
En flygtning kommer til Europa
Når man flygter til Europa gælder det om først at blive opdaget, når man er kommet til det land, man gerne vil søge asyl i. Men hvorfor er det egentligt sådan?
Langt de fleste mennesker på flugt kommer til Europa sydfra. Disse mennesker kan ikke bare købe en flybillet fra Bagdad til Paris, for så bliver de stoppet i lufthavnen, fordi de ikke har visum til Frankrig. Derfor må de finde en anden måde at rejse ind i Europa på. De fleste rejser enten i båd fra Libyen til Italien eller over land gennem Tyrkiet til Grækenland. Her møder de så EU’s asylsystem.
Når en flygtning sætter sin fod i et EU-land skal hun registreres og få sin asylsag behandlet i det første land, hun kommer til. Denne lov hedder Dublinforordningen. Loven er lavet for, at asylansøgere ikke rejser rundt og søger asyl i flere lande.
Dublinforordningen gør, at Grækenland og Italien burde registrere og behandle asylsager på alle, der kommer ind over deres grænser sydfra. Antallet der ankommer til Grækenland og Italien er dog blevet for stort. Derfor kan de to lande ikke nå at behandle alles asylsager, og flygtningene rejser tit videre uden at blive registreret.
Når flygtningen rejser videre fra Grækenland eller Italien, burde hun ikke møde grænsekontrol. De fleste lande i Europa er nemlig en del af Schengen. Schengen er et samarbejde mellem 26 europæiske lande, der har aftalt, at der ikke skal være grænsekontrol mellem landene. Ifølge denne aftale kan man altså frit rejse rundt i det meste af Europa, når man først er kommet ind. Man siger, at der er grænsekontrol ved de ydre grænser men ikke ved de indre grænser.
Danmarks grænsebom
Den 4. januar 2016 indkaldte Lars Løkke Rasmussen til pressemøde i Statsministeriet. Han fortalte at Europa står i “den nok største og mest komplicerede krise, vi har set i dette århundrede.” Her fortalte han, at der nu igen vil være grænsekontrol ved Danmarks grænser mod Tyskland. Det betyder, at man for første gang i 15 år skal have passet frem ved grænsen
Problemet for EU er, at hele formålet med samarbejdet er, at mennesker og varer kan bevæge sig frit over landenes grænser. Dette er truet nu, hvor man skal sidde i kø for at vise pas. Mange tager toget hver morgen fra København til Malmö for at komme på arbejde. Denne tur tager nu 45 minutter længere.
Asylsystemet i Europa er i krise: Dublinforordningen fungerer ikke i praksis. EU-landene lader flygtninge bevæge sig rundt i Europa uden at søge asyl i det første land, de kommer til. Schengen-samarbejdet er også truet, fordi man nu skal vise pas mellem flere lande i Europa.
EU’s løsninger
Der bliver gjort forsøg på at finde løsninger på flygtningekrisen i EU. Ind til videre er det blevet til to store aftaler.
Den ene aftale skal mindske antallet af folk, der flygter til Europa. EU har tidligere lavet aftaler med vores naboer uden for EU, for eksempel Libyen i Nordafrika. Libyen får penge og støtte fra EU. Til gengæld skal de sørge for at stoppe flygtninge, der forsøger at rejse igennem landet og til Europa.
For nylig er en lignende aftale lavet med Tyrkiet. Aftalen går ud på, at alle der flygter til Grækenland uden at søge asyl bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Hver gang en flygtning fra Syrien sendes tilbage til Tyrkiet må Tyrkiet sende en anden syrer til Europa, hvor han eller hun kan søge asyl. Aftalen skal få flygtningene til at blive i Tyrkiet. Til gengæld for hjælpen får Tyrkiet penge. Tyrkerne får også lov til at rejse til Europa uden at skulle søge om visum først.
Den anden aftale er en fordeling af 160.000 flygtninge. EU-Kommissionen har forsøgt at få landene i EU til at gå med til en fast fordeling. En sådan aftale ville betyde, at hver gang der kom 100 nye flygtninge til Europa, ville man vide, hvor mange der skulle til Tyskland, hvor mange der skulle til Sverige og så videre.
Men det er medlemslandene ikke gået med til. I stedet har man aftalt, hvordan man skal fordele 160.000 flygtninge, der allerede sidder i asyllejre i Italien, Grækenland og Ungarn. Hvor mange flygtninge hvert land skal tage er bestemt ud fra hvor mange der bor i landet, hvor mange arbejdsløse der er, hvor rigt landet er og hvor mange asylansøgere de har i forvejen.
Fakta: Tyrkietaftalen
Aftalen er indgået mellem EU og Tyrkiet.
Ifølge aftalen skal Tyrkiet:
- Tage alle flygtninge tilbage, der prøver at komme fra Tyrkiet til Europa.
- Beskytte flygtningene under ordentlige forhold
Ifølge aftalen skal landene i EU:
- Give én syrer asyl fra en flygtningelejr i Tyrkiet for hver syrer, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet.
- Give alle tyrkiske borgere lov til at rejse ind uden visum.
- Betale 6 milliarder euro til Tyrkiet.