Flere mennesker end nogensinde før prøver at komme til Europa. EU har gjort flere forsøg på at løse krisen. Der er dog stadig mennesker, der bor under dårlige forhold i lejre i Grækenland eller sejlet over Middelhavet i en faldefærdig båd. Hvad bør EU gøre?

Læringsmål

  • Du kan fortælle om nogle af de fælles asylregler, vi har i EU.
  • Du kan fortælle om nogle af EU’s løsninger på problemet.
  • Du kan forklare, hvorfor Danmark har grænsekontrol igen.

Øvelse 1: Dobbeltcirkel

Tidsforbrug: 10 min.

Del klassen op i to lige store dele. Den første halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig overfor en fra den første halvdel. Den anden halvdel danner nu en cirkel udenom den første cirkel med front ind mod centrum.

Læreren skal stille en række spørgsmål, der skal sætte elevens forforståelse i gang. Det kan være både videns- og holdningsspørgsmål, som for eksempel:

  1. Hvad synes du Danmark skal gøre, når folk flygter hertil?
  2. Synes du Danmark skal tjekke pas på alle der vil ind i landet?
  3. Hvornår skal du vise pas?
  4. Kan du komme i tanker om nogle lande, hvor du skal spørge om lov, før du må rejse ind?
  5. Kender du nogen, der er født udenfor Danmark? Hvor kommer de fra?
  6. Hvorfor tror du, folk flygter?
  7. Hvordan tror du, flygtningene kommer til Nordeuropa?
  8. Hvad gør EU med dem, der forsøger at flygte til Europa?
  9. Hvilke lande i Europa flygter de fleste til?

Læreren instruerer eleverne i, hvem der skal besvare spørgsmålet, for eksempel “dem i den inderste cirkel fortæller til dem de står overfor…”. Efter hvert spørgsmål drejer den yderste cirkel en gang til højre.

Øvelse 2: Læs teksten

Asylsystemets sammenbrud

En flygtning kommer til Europa

Når man flygter til Europa gælder det om først at blive opdaget, når man er kommet til det land, man gerne vil søge asyl i. Men hvorfor er det egentligt sådan?

Langt de fleste mennesker på flugt kommer til Europa sydfra. Disse mennesker kan ikke bare købe en flybillet fra Bagdad til Paris, for så bliver de stoppet i lufthavnen, fordi de ikke har visum til Frankrig. Derfor må de finde en anden måde at rejse ind i Europa på. De fleste rejser enten i båd fra Libyen til Italien eller over land gennem Tyrkiet til Grækenland. Her møder de så EU’s asylsystem.

Når en flygtning sætter sin fod i et EU-land skal hun registreres og få sin asylsag behandlet i det første land, hun kommer til. Denne lov hedder Dublinforordningen. Loven er lavet for, at asylansøgere ikke rejser rundt og søger asyl i flere lande.

Dublinforordningen gør, at Grækenland og Italien burde registrere og behandle asylsager på alle, der kommer ind over deres grænser sydfra. Antallet der ankommer til Grækenland og Italien er dog blevet for stort. Derfor kan de to lande ikke nå at behandle alles asylsager, og flygtningene rejser tit videre uden at blive registreret.

Når flygtningen rejser videre fra Grækenland eller Italien, burde hun ikke møde grænsekontrol. De fleste lande i Europa er nemlig en del af Schengen. Schengen er et samarbejde mellem 26 europæiske lande, der har aftalt, at der ikke skal være grænsekontrol mellem landene. Ifølge denne aftale kan man altså frit rejse rundt i det meste af Europa, når man først er kommet ind. Man siger, at der er grænsekontrol ved de ydre grænser men ikke ved de indre grænser.

Danmarks grænsebom

Den 4. januar 2016 indkaldte Lars Løkke Rasmussen til pressemøde i Statsministeriet. Han fortalte at Europa står i “den nok største og mest komplicerede krise, vi har set i dette århundrede.” Her fortalte han, at der nu igen vil være grænsekontrol ved Danmarks grænser mod Tyskland. Det betyder, at man for første gang i 15 år skal have passet frem ved grænsen

Problemet for EU er, at hele formålet med samarbejdet er, at mennesker og varer kan bevæge sig frit over landenes grænser. Dette er truet nu, hvor man skal sidde i kø for at vise pas. Mange tager toget hver morgen fra København til Malmö for at komme på arbejde. Denne tur tager nu 45 minutter længere.

Asylsystemet i Europa er i krise: Dublinforordningen fungerer ikke i praksis. EU-landene lader flygtninge bevæge sig rundt i Europa uden at søge asyl i det første land, de kommer til. Schengen-samarbejdet er også truet, fordi man nu skal vise pas mellem flere lande i Europa.

EU’s løsninger

Der bliver gjort forsøg på at finde løsninger på flygtningekrisen i EU. Ind til videre er det blevet til to store aftaler.

Den ene aftale skal mindske antallet af folk, der flygter til Europa. EU har tidligere lavet aftaler med vores naboer uden for EU, for eksempel Libyen i Nordafrika. Libyen får penge og støtte fra EU. Til gengæld skal de sørge for at stoppe flygtninge, der forsøger at rejse igennem landet og til Europa.

For nylig er en lignende aftale lavet med Tyrkiet. Aftalen går ud på, at alle der flygter til Grækenland uden at søge asyl bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Hver gang en flygtning fra Syrien sendes tilbage til Tyrkiet må Tyrkiet sende en anden syrer til Europa, hvor han eller hun kan søge asyl. Aftalen skal få flygtningene til at blive i Tyrkiet. Til gengæld for hjælpen får Tyrkiet penge. Tyrkerne får også lov til at rejse til Europa uden at skulle søge om visum først.

Den anden aftale er en fordeling af 160.000 flygtninge. EU-Kommissionen har forsøgt at få landene i EU til at gå med til en fast fordeling. En sådan aftale ville betyde, at hver gang der kom 100 nye flygtninge til Europa, ville man vide, hvor mange der skulle til Tyskland, hvor mange der skulle til Sverige og så videre.

Men det er medlemslandene ikke gået med til. I stedet har man aftalt, hvordan man skal fordele 160.000 flygtninge, der allerede sidder i asyllejre i Italien, Grækenland og Ungarn. Hvor mange flygtninge hvert land skal tage er bestemt ud fra hvor mange der bor i landet, hvor mange arbejdsløse der er, hvor rigt landet er og hvor mange asylansøgere de har i forvejen.

Fakta: Tyrkietaftalen

Aftalen er indgået mellem EU og Tyrkiet.

Ifølge aftalen skal Tyrkiet:

  • Tage alle flygtninge tilbage, der prøver at komme fra Tyrkiet til Europa.
  • Beskytte flygtningene under ordentlige forhold

Ifølge aftalen skal landene i EU:

  • Give én syrer asyl fra en flygtningelejr i Tyrkiet for hver syrer, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet.
  • Give alle tyrkiske borgere lov til at rejse ind uden visum.
  • Betale 6 milliarder euro til Tyrkiet.

Øvelse 3: Begrebskort

Hent begrebskort

Du kan bruge dem på flere måder:

FORKLAR PÅ TID. I par. I er på samme hold, men har en bunke med 8 kort hver. Den der starter trækker et kort fra sin bunke uden at vise det til den anden. Han eller hun skal nu forklare begrebet uden at sige det, der står på kortet. Den anden skal gætte, hvad der står på kortet. Man får kortet, når man har gættet det. Kortet lægges til siden. Flere par kan konkurrere om, hvem der først får gættet alle kortene.

DOMINO. Grupper på 4. I spiller mod hinanden og har en bunke med 4 kort hver. Den der starter trækker et kort fra sin bunke. Han eller hun skal fortælle, hvad det der står på kortet betyder og lægge det midt på bordet. Den næste trækker nu et kort. Han eller hun skal forklare, hvordan det hænger sammen med det kort, der allerede ligger der.

For eksempel “Grækenland har mange asylansøgere” eller “Schengen betyder at der ikke er kontrol ved de indre grænser”. Hvis man ikke kan finde på en sammenhæng inden 30 sek. går turen videre, og man ligger sit kort nederst i bunken. Kortene ligges på en række efterhånden, som de bliver lagt ned. Man må forbinde det kort man trækker med enten det forreste eller bagerste kort i rækken.

Du kan også bruge kortene til quiz-og-byt eller lignende.

Øvelse 4: Værdiskala

Tidsforbrug: 10 min.

Her skal eleverne selv tage stilling til spørgsmålet om indvandring og EU. De skal lave en fysisk værdiskala, hvor eleverne står spredt på en linje. Elevens placering repræsenterer hendes holdning. Denne øvelse bruges også som evaluering i forhold til de begreber, der blev præsenteret i fagteksten.

Læreren læser to modsatrettede holdninger op og viser, hvor i lokalet, de der er enige i udsagnet skal stå.

Eleverne skal stille sig tættest på det udsagn de er mest enige i. Jo længere mod midten man står, jo mere er man i tvivl. Efter eleverne har placeret sig spørger lærer et par stykker fra hver side og midten om, hvorfor de står, der hvor de står. Her skal eleverne argumentere for deres synspunkter. Læreren bør sørge for at elevens holdninger baserer sig på det, de har lært om asylsystemet.

Holdninger eleverne kunne tage stilling til:

  1. EU bør tage flere flygtninge, end de gør – EU bør sørge for at flygtningene ikke kommer hertil
  2. EU skal fordele flygtningene på en fair måde – det enkelte land skal selv bestemme
  3. Dublinforordningen er en god løsning – Dublinforordningen er uretfærdig
  4. Schengen-aftalen er god – Schengen-aftalen er dårlig
  5. Forhandlingerne i ministerrådet er retfærdige – Forhandlingerne i ministerrådet er uretfærdige

Danmark bør gå mere ind for en fælles løsning på flygtningekrisen – Danmark skal blive ved med selv at bestemme på flygtningeområdet

Øvelse 5: Mini-rollespil

Tidsforbrug: 3 lektioner. (Det er en fordel, hvis man starter med en dobbeltlektion)

Materialer:

  • Printede rollekort og flag (bordkort) fra spillets hovedside. Vær opmærksom på at der er 10 lande i det udvidede spil. Du kan udvælge de nævnte syv lande (eller selv lave et udvalg). Den sidste side i hver rollekortpakke skal udelades, da den refererer til reglerne i det udvidede spil.
    Du kan downloade rollekort og flag nederst på denne side : Spillet om EU’s fremtid
  • Læringsmål

    • Du kan fortælle om de forskellige holdninger til en flygtningeaftale, der er i EU-landene.
    • Du kan forklare, hvorfor det er svært for landene i EU at lave en fælles aftale om fordeling af flygtninge.
    • Du kan diskutere, hvordan EU bør fordele flygtningene mellem sig.

    Her skal eleverne repræsentere nogle EU-lande i en forhandling om en fair fordeling af 160.000 flygtninge. 3-4 elever repræsenterer sammen et land. Hver elev i gruppen har sin egen rolle som statsminister, spindoktor, udenrigsminister eller særlig rådgiver. De fire roller har forskellige opgaver i løbet af spillet. I grupper med kun 3 elever må de undvære en spindoktor.

    Målet med spillet er at få lavet en aftale om fordeling af flygtningene. Samtidigt skal det enkelte land sørge for at få lavet en aftale, som deres statsminister stolt kan vise frem foran en tilfreds befolkning. Som lærer skal du ikke gå i panik, hvis de ikke kan blive enige. Det sker meget ofte i EU, og der er masser af læring i det for eleverne.

    Hvert land skal have deres eget bord. Det er vigtigt at du forbereder dig godt på selve forhandlingen. Det kan være lidt af et arbejde at facilitere syv landes forhandling, når de har så forskellige interesser.

    Uddeling af roller (10 min.)

    Hver elev får tildelt en rolle. De syv lande der er med i spillet er Ungarn, Tyskland, Danmark, Grækenland, Estland, Polen og Italien. Hvert land er repræsenteret af en stats- eller premierminister, en spindoktor, en udenrigsminister og en særlig rådgiver.

    • Stats- eller premierminister: Skal holde en tale efter forhandlingerne er afsluttet.
    • Spindoktor: Stats- eller premierministerens højre hånd. Skal svare på spørgsmål fra befolkningen efter talen.
    • Udenrigsminister: Skal repræsentere landet i forhandlingerne
    • Særlig rådgiver: Skal lave alliancer med de andre land og rådgive udenrigsministeren under forhandlingerne.

    Eleven skal nu læse sit eget rollekort grundigt. Derefter læser gruppen sammen elevvejledningen som fortæller dem, hvordan spillet foregår.

    Velkomst (5 min.)

    Du byder velkommen til topmødet. Sørg for at fortælle dem lidt om flygtningesituationen i Europa, og at de skal træffe vigtige beslutninger, hvor der er menneskeliv på spil.

    Forhandlingsstrategi (15 min.)

    Landene diskuterer hver for sig, hvad deres forhandlingsstrategi skal være. Efter de første 5 minutter må de særlige rådgivere gerne gå rundt og lave alliancer med de forskellige lande.

    Landene skal for eksempel overveje:

    • Hvad vil vores befolkning gå med til?
    • Hvad kunne vores forslag til en fordeling være?
    • Hvordan skaffer vi flertal for et forslag, som vil tilgodese os?
    • Hvordan får vi overbevist de andre lande?
    • Hvordan kan vi redde de flygtninge, der er på vej hertil?

    Topmøde i ministerrådet (25 min.)

    Der stilles et bord op, som de 7 udenrigsministre kan sidde ved. Bag ved hver udenrigsminister sidder hendes særlige rådgiver. På tavlen er de 7 landes navne skrevet op.

    Læreren er forhandlingsleder og skal samtidigt skrive de aktuelle forslag op på tavlen (en elev kan evt. udvælges til at skrive på tavlen). Læreren samler løbende op mundtligt og fortæller, hvilke forslag der er på banen, og hvem der har vist sige enige og uenige i forslagene.

    Fif til forhandleren:

    Giv ministeren og den særlige rådgiver 2 min. til at diskutere, når et nyt forslag er kommet på bordet.

    Start forhandlingerne med en runde, hvor alle kommer med deres holdning til aftalen. Runder i løbet af forhandlingerne kan også være gode for at få alle til at sige noget.

    Du styrer tiden. Sig ”5 minutter tilbage” på et passende tidspunkt: Når forhandlingerne er gået i hårdknude eller timen snart er gået.

    Forslag vedtages med kvalificeret flertal. Det vil sige at over halvdelen af landene ved forhandlingsbordet skal stemme for og samtidigt skal de lande udgøre 65 % af befolkningen EU (her 65 % af befolkningen i de syv lande, der sidder om bordet)

    LandBefolkningstal i mio.% af samlet befolkning
    Ungarn9,85 %
    Tyskland81,439 %
    Danmark5,73 %
    Grækenland10,85 %
    Estland1,31 %
    Polen3818 %
    Italien60,829 %

    Hvis for eksempel Italien, Grækenland, Danmark og Estland er enige om en aftale, regnes det ud om de har kvalificeret flertal. Læg simpelthen procentsatserne sammen og opgør resultatet.

    De fire nævnte lande repræsenterer kun 38 % af befolkningen, og danner dermed ikke kvalificeret flertal. Forslaget kan altså ikke vedtages.

    Efter forhandlingerne samler læreren op og aftalen (hvis der blev vedtaget en) skrives op på tavlen.

    Skriv tale (15 min.)

    Hvert land skriver nu en tale som stats- eller premierministeren skal holde. Talen skal vare op til 1 minut. I talen skal der fortælles om resultatet af topmødet. Resultatet skal forsvares overfor befolkningen, som skal have at vide, hvorfor aftalen er god for landet. Hvis et land blev stemt ned, og der blev vedtaget en aftale, de ikke stemte for skal gruppen overveje, hvad de så vil sige til befolkningen.

    Spindoktoren skal forberede sig på at fortælle lidt om befolkningens holdning til asyl.

    Pressemødet (30 min.)

    Landenes stats- eller premierminister og spindoktoren skiftes til at komme op og holde talen. Publikum er her landets journalister. De skal overveje, om aftalen er god for landet. De må gerne være lidt hårde bed statslederen. Det er tilladt at råbe, klappe og buhe under talen.

    Hvert lille pressemøde foregår sådan:

    • Spindoktoren fortæller, hvad befolkningen holdning er til indvandring, EU og asyl.
    • Statslederen holder sin tale
    • Spindoktoren svarer på spørgsmål fra journalisterne.

Problemstillinger

Her er nogle problemstillinger, du kan bruge til eksamen. De er mest til inspiration – lav dem gerne lidt om eller find på nye.

Vil du fordybe dig i EU’s asylpolitik?

  • Hvorfor kunne det ikke lade sig gøre for EU at lave en fast fordeling af flygtninge?
  • Vil du fordybe dig i grænser?
  • Hvorfor lavede man Schengensamarbejdet? Hvad er fordelene og ulemperne ved samarbejdet? Bør Danmark være en del af samarbejdet?
  • Hvordan bliver man medlem af EU? Hvorfor er Tyrkiet ikke en del af EU?

Vil du fordybe dig i flygtningekrisen?

  • Hvorfor flygter så mange mennesker til Europa lige netop i disse år? Hvordan kan man undgå at folk flygter? Bør vi undgå at folk flygter?
  • Hvordan har de mange flygtninge, der kommer til Grækenland, haft indflydelse på landet? Hvilke forhold bor flygtningene under? Hvordan kan EU forbedre forholdene for de flygtninge, der kommer hertil?
  • Hvilke muligheder har EU for at løse flygtningekrisen? Hvordan kan Europa bedst løse krisen?

Lærervejledning

Tidsforbrug: 5-6 lektioner. 2-3 lektioner uden øvelsen Rollespil.

Det er en forudsætning for arbejdet med dette tema, at klassen har arbejdet mere generelt med EU’s institutioner, for eksempel gennem materialet ‘Hvad er EU?’ her i hæftet .

Dette tema tager udgangspunkt i den situation, der startede i 2015, hvor store flokke af migranter søgte mod Europa. Gennem arbejdet med flygtningekrisen skal eleverne lærer om lovgivning, begreber og beslutningsprocesser i EU. Hvilke videns- og færdighedsmål der arbejdes med kan ses sidst i denne vejledning.

Materialet er bygget op, så eleverne skal:

  • Se en video (evt. hjemme)
  • Lave nogle øvelser
  • Læse en tekst (evt. hjemme)
  • Lave flere øvelser

Øvelserne kan laves i den rækkefælge de står. Du kan også vælge at springe nogen over eller bytte om på rækkefølgen.

Videns- og færdighedsmål (samfundsfag)

  • Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU
  • Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU
  • Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden
  • Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik
  • Eleven har viden om dansk udenrigspolitik
  • Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger.