Foredrag

Find en EU-oplægsholder

Magasin

NOTAT's temaudgivelser

EU-debat

Debatmøder og rejser

udskriv

Storbritanniens fremtid i EU

Storbritanniens fremtid i EU

Da briterne den 23. juni 2016 stemte sig ud af den Europæiske Union, var det første gang i EU's historie at et medlemsland har besluttet sig for at forlade det Europæiske samarbejde. Den såkaldte "exit-plan", som Storbritannien nu skal bruge, blev først skrevet ind i EU-reglerne i 2009 og er aldrig anvendt før.

Det store spørgsmål er derfor, hvor man starter efter 43 års medlemskab. Storbritannien er bundet til omkring 80.000 siders lovtekst fra EU. De skal blandt andet finde ud af, hvordan de bedst kan handle med de andre EU-lande, når nu de træder ud af EU's indre marked. Både EU og omverden venter nu spændt på at se, hvad Storbritannien helt præcist har tænkt sig at gøre.

Umiddelbart efter nederlaget for den pro-europæiske premierminister David Cameron, forlod han posten som premierminister. Efterfølgeren fra samme parti, Theresa May, har nu udvalgt et nyt ministerhold til at lede Storbritannien ud af EU. 

Arbejdsspørgsmål: 

1. Forklar, hvordan skilsmisseakten - Artikel 50 - fungerer
2. Hvem skal aktivere Artikel 50, og hvordan?
3. Vælg to af de nye ministre og forklar, hvilke arbejdsopgaver de har for sig i forbindelse med Brexit
4. Diskutér hvorfor Storbritannien ikke har aktiveret Artikel 50, og derved trykket på exit-knappen endnu

Nøglebegreber: Brexit, Artikel 50, EU-lov, Theresa May, indre marked, skilsmisseakten, handelsaftaler

Senest redigeret den 23. september 2016

  • Artikler
    Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.
  • Links
    Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.